Nordsjællands Politi efterlyser gerningsmand til røveri, der fandt sted den 30. april 2024.
Nordsjællands Politi efterlyser en gerningsmand til et røveri sket tirsdag den 30. april 2024 mellem kl. 15.32 og 15.43. Røveriet fandt sted på Lyngdal, Tyringevej 13, 3460 Birkerød, hvor en gerningsmad truede sig til kontanter.
Gerningsmanden beskrives som: Iført en neon grøn/gul jakke med reflekser over mave, arme og håndled, handsker i neon grøn/gul og sort, mørkeblå regnbukser/overtræksbukser, sorte Nike sko med hvid sål. Hans ansigt var tildækket med et sort beklædningsstykke og en mørk kasket. Han medbragte en kniv med et sort skæfte samt en sort/grå rygsæk. Gerningsmanden flygtede fra gerningsstedet i en ukendt retning.
Ved du, hvem manden er, eller har du set manden i nærheden af Tyringevej 13 – før eller efter røveriet – så hører Nordsjællands Politi meget gerne fra dig på telefon 114. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har andre oplysninger, der kan bringe os videre i sagen.