Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggør billeder af den formodede gerningsmand i håb om at borgere vil kunne bidrage med oplysninger om gerningsmandens færden før og efter skudhændelsen.
Syd- og Sønderjyllands Politi har siden natten til i dag efterforsket en skudhændelse og to brande, der fandt sted søndag aften og natten til mandag i Sønderborg by. Det kan ikke afvises, at de to brande har sammenhæng med skudepisoden.
Syd- og Sønderjyllands Politi gennemførte tidlig mandag morgen en koordineret anholdelsesaktion, hvor der i alt blev anholdt seks personer på to forskellige adresser i Sønderborg by. Anholdelserne skete uden dramatik, og politiet er fortsat tilstede på gerningsstederne.
I forbindelse med den videre efterforskning gentager Syd- og Sønderjyllands Politi nu efterlysningen af vidner, der har overværet skudepisoden, de to brande eller har øvrige oplysninger relateret dertil.
Syd- og Sønderjyllands Politi kan offentliggøre følgende billedmateriale af den formodede gerningsmand fra Store Rådhusgade med håb om at borgere vil kunne bidrage med oplysninger om gerningsmandens færden før og efter skudhændelsen.
Som det fremgår af billederne ses gerningsmanden på en mountainbike cykel med reflekser på hjulene og dæk af mærket ”Kenda”.