Site icon 24NYT

Efterlysning afblæst: To mindreårige drenge har meldt sig selv

Foto: Rigspolitiet.

Onsdag formiddag udsendte Bornholms Politi en efterlysning på to mindreårige drenge, der havde begået indbrud og hærværk på en landejendom i Vestermarie. Samme eftermiddag meldte drengene sig selv på politistationen i Rønne i selskab med deres mødre. Drengene erkendte, at det var dem, der havde begået indbruddet og havde tømt en skumslukker inde i ejendommen. Da de begge er under den kriminelle lavalder, fik de efter endt afhøring lov til at tage med deres mødre hjem igen, og sagen bliver nu overdraget til de sociale myndigheder, der vil tage sig af det videre forløb.

Exit mobile version