Site icon 24NYT

Efterlysning: Hvem er den bevæbnede gerningsmand?

Onsdag den 6. april kl. 9.55 begik en mand forsøg på røveri mod Beethoven Kiosk, Beethovensvej 13, 2450 København SV. Københavns Politi beder om hjælp til at finde gerningsmanden.

Onsdag den 6. april kl. 9.55 begik en mand forsøg på røveri mod Beethoven Kiosk, Beethovensvej 13, 2450 København SV.

Under røveriforsøget truede gerningsmanden ekspedienten med to store knive til at udlevere penge, hvilket dog mislykkes.

Derefter forsvandt han ad Beethovensvej mod Wagnersvej.

Gerningsmanden beskrives som:

Mand, ca. 25-35 år, ca. 180-185 cm høj, lys i huden, almindelig af bygning. Han var iført grøn hættetrøje, grønne bukser og sorte sko med grå/hvid stribe og var bevæbnet med to store knive.

Har du oplysninger i sagen, beder vi dig henvende dig til Københavns Politi på telefon 1-1-4.

 

Exit mobile version