Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere en mand, som er mistænkt for indbrud i en villa på Lilløvej i Sejs-Svejbæk ved Silkeborg den 14. juni 2019.
Ved 13.30-tiden den 14. juni 2019 brød en ukendt gerningsmand ind i en villa på Lilleøvej i Sejs-Svejbæk ved Silkeborg. Den mistænkte fik ikke nogle koster med derfra.
Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu overvågningsbilleder fra villaen i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at identificere den mistænkte (har ikke billeder i bedre opløsning)
Signalement
Han beskrives som: Mand, 30-50 år, ca. 175 cm høj, almindelig af bygning, skaldet og bar muligvis briller eller solbriller. Han var iført mørk dynejakke, grå/lysegrå bukser, kondisko med hvid bund og muligvis handsker.
Borgere, der har oplysninger om personens identitet eller opholdssted, bedes kontakte politi på tlf. 114.