Politiet beder borgerne om hjælp til at få identificeret en mand, der er mistænkt for tyveri og røveri
Politiet beder borgerne om hjælp til at få identificeret manden på billedet. Han er mistænkt for tyveri og røveri i flere politikredse på Sjælland – bl.a. er han mistænkt for at have begået et røveri den 28. september 2021 kl. 13.35 i et supermarked på Dyssegårdsvej i Næstved.
Manden beskrives som :
30-40 år, ca. 175-180 cm høj, muskuløs af bygning, kort brunt hår, skægstubbe, etnisk dansk, taler dansk, iført sort kasket, armygrøn fleecetrøje, sorte joggingbukser og sorte sko. Han er desuden tatoveret bag højre øre og på højre hånd. Han er set flygte i en mindre grå bil, muligvis en VW Golf 5 eller 6.
Er der borgere, som genkender manden, kan man kontakte politiet på 114. Politiet opfordrer selvfølgelig også manden til selv at henvende sig til politiet.