Site icon 24NYT

EFTERLYSNING: Røveri på Q8 tankstation i morges

En ekspedient på Q8-tankstationen på Ormslevvej i Viby blev tidligt tirsdag morgen udsat for et røveri.

Tre maskerede mænd kom ind i butikken, den ene blev stående i døråbningen, mens de to andre gik hen til ekspedienten, hvor den ene truede ham med en pistol til at udlevere kontanter fra kassen, mens han sagde noget i stil med ”Det er et røveri – hit med pengene”.

De to mænd skyndede på ekspedienten, der gav dem en pose med et mindre kontantbeløb fra kassen, hvorefter alle tre gerningsmænd løb fra stedet i vestlig retning mod Ormslevvej.

De tre mænd beskrives som:

A – ham der truede med pistolen:

Dansk
18-25 år
180-190 cm
Spinkel af kropsbygning
Talte dansk
Var iført sort Northface skaljakke, hvid maskering, grå arbejdshandsker med gummi på håndflade og sorte bukser
Var bevæbnet med en sort pistol

B:

Dansk
18-25 år gammel
160-170 cm høj
Almindelig af kropsbygning
Talte dansk
Var iført sort kasket, sort arbejdsjakke med grå skuldre og sorte bukser

C – ham der holdt døren:

Dansk
18-25 år
165-175 cm høj
Almindelig af kropsbygning
Talte dansk
Var iført sorte bukser, sort hættetrøje, sort skindjakke, sort kasket og blå maskering

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der kan have set de tre personer ved Q8 omkring kl. 04.30 i nat, eller som kan have oplysninger om, hvem de tre personer er.

Exit mobile version