56-årige Sofus, som Østjyllands Politi efterlyste i maj, blev fredag fundet død. Det er politiets vurdering, at der ikke er sket noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldet.
Manden blev efterlyst, da han var gået fra sit hjem i Hinnerup uden mobiltelefon og dankort og ikke vendte tilbage.
Fredag aften fandt en tilfældig forbipasserende liget af den 56-årige i et naturområde omkring Hinnerup.
Østjyllands Politi betegner dødsfaldet som en tragisk hændelse og ønsker af hensyn til de pårørende ikke at kommentere sagen yderligere.