Helsingør
Søndag aften klokken 23.45 skete der en kraftig gaseksplosion i restaurant Indian Crown på Belvederevej. Der var ingen til stede i restauranten, da eksplosionen skete og der er ingen meldinger om tilskadekomne i øvrigt.
Eksplosionen var så kraftig, at bygningen blev jævnet med jorden og der skete skader på de omkringliggende bygninger og beboerne her måtte evakueres.
De kunne dog senere vende tilbage til deres boliger. Årsagen til eksplosionen er endnu ikke klarlagt.