Køber man en elbil, kan man gå rundt med en lidt bedre grøn samvittighed, skriver Berlingske.
”Men hvad der måske vil overraske nogen er, at elbiler slider langt mere på de danske asfaltveje, end nogen anden personbil gør. Og det gør klimaregnestykket sortere og koster skatteyderne dyrt. Samtidig er en hullet og slidt vej ekstremt farlig og skidt for trafiksikkerheden.
Sådan lyder det fra Jesper Laugesen, som er konsulent i trafik og veje med fokus på udviklingen af bæredygtig asfalt på Teknologisk Institut. Det skyldes ifølge Jesper Laugesen fra Teknologisk Institut tre ting: Vægt, automatisering og ydeevne.
På alle de tre punkter er en elbil værre for asfalten og slider mere på vejen, end en typisk diesel- eller benzinbil gør. Det kommer derfor til at kræve mere renovering, at der kommer flere og flere elbiler på vejene”.