Under en udflugt med sin HF-klasse til den lokale moské skulle Vibeke Christensen dække sine arme og ben til. Det ville hun ikke, og så fik hun fravær. Det skriver Berlingskes journalist, Hans Skovgaard Andersen.
Vibeke Christensen siger, at beskeden om, at eleverne skulle dække arme og ben, blev for meget for hende. Hun føler, at skolens krav til hendes påklædning er endnu et eksempel på, at man i Danmark underlægger sig religiøse særkrav – som når svømmehallerne på Nørrebro udelukker mænd fra hallen, eller når der i visse kommuner bliver taget religiøse hensyn til maden i daginstitutionerne.
Det er nu blevet en principsag for den 24-årige studerende, der vil have fraværet slettet.
Vibeke Christensens holdning undrer Berlingskes journalist, som spørger: ”Der bor relativt mange muslimer i Danmark. Giver det ikke meget god mening, at man besøger en moské, så man på den måde kan få et indblik i deres religion? Du skal jo bare have lange bukser og lange ærmer på. Det er jo temmelig harmløst at tage med. Det er vel ikke jordens undergang. Er det ikke fair nok, at man skal overholde skikke, når man skal besøge et helligt sted?”
24NYT: Islamiseringen i Danmark sker langsomt, men støt. Grænserne flyttes stille og roligt, skridt for skridt. Der bliver gjort mere og mere plads til muslimske normer, krav og ønsker, også i de såkaldte ”borgerlige” medier som Berlingske, hvis journalister udviser forståelse for, at danske unge tvinges til at besøge moskéer, fordi der ”bor relativt mange muslimer” i Danmark.
I 2017 var der over 50.000 polakker på det danske arbejdsmarked. Der er dog ingen danske unge, der tvinges til at besøge katolske kirker herhjemme for at få indblik i polakkernes religion.