Ifølge Økonomiministeriet udgør dimittenderne 25 pct. af dagpengemodtagerne. Dimittendernes dagpengesats er i dag 13.489 kroner, og i 2018 kostede ledige dimittender statskassen 3,4 mia. kr. Derfor bør ledige akademikere droppe de fine fornemmelser og søge ufaglærte job, mener 80 pct. af de danske topchefer. Det skriver Berlingske.
24NYT: Raske og velfungerende danske akademikere får lov til at loppe sig på dagpenge i helt op til to år. En nyuddannet fra universitetet kan gå fra en SU-sats på 6.000 kr. til en dimittendsats på 13.489 kr. og bliver så rig, at det er nærliggende at ”tage en slapper” efter endt studium på skatteydernes regning.
I en situation, hvor vi har mangel på kvalificeret arbejdskraft og et pres for at få flere hænder og hoveder ud på arbejdsmarkedet, burde man ikke være for fin til at tage et ufaglært job i Netto og lade andre betale for sit underhold. Man må søge de job, der er, og så sideløbende forsøge at finde drømmejobbet. Jo længere tid man går ledig, desto sværere bliver det – det er logik for burhøns.
Danskerne skal dog ikke regne med, at akademiker-eliten vil forringe vilkårene for sine ledige børn. For eliten er enig om, at det kun er rimeligt, at kassedamen i Netto skal betale skat, for at elitens ledige akademiker-børn kan få dimittenddagpenge, fordi de opfatter de ufaglærte job, der er, som lavprestigejob.
Eliten synes med andre ord, at det ville være synd for deres unger, der har fået verdens højeste SU og en fin skattefinansieret universitetsuddannelse, at tage et job, som mange andre danskere må tage.