Ellemann har gravet en grav

Overalt i landet bliver der spekuleret på, hvad der fik Jakob Ellemann-Jensen til at stikke en kniv i ryggen på sin tidligere næstformand, Inger Støjberg.

Ved først at smide hende ud af Venstre og dernæst sende hende i Rigsretten.

Troede han, at han kunne vinde folkelig gunst ved at kaste Venstres folkekæreste politiker for ulvene? Troede han, at han kunne få status som statsmand ved at hage sig fast i juridiske spidsfindigheder? Håbede han, at medierne ville tage ham til nåde som belønning for at have smadret deres hadeobjekt nr. 1? Havde det ikke strejfet ham, at folkets flertal er mere optaget af at forhindre “ægteskaber” mellem teenagepiger og granvoksne mænd end af juridiske petitesser? Faldt det ham ikke ind, at sagen – hvis der overhovedet var en sag – kunne have været ordnet med en tilrettevisning? Han kunne have sagt fy, og så var den potte ude.

Ellemans opførsel er udtryk for en uklædelig hævngerrighed, der ikke passer sig for en statsmand, men for en meget lille mand i meget små sko. For hver dag rigsretssagen skrider frem, skrumper Venstres anseelse, og Inger Støjbergs vokser.

Da der mod Støjbergs ønske ikke må refereres direkte fra Rigsretten, har hun fået den glimrende ide at lave sin egen netportal med navnet Inger.dk. Her kan man for 25 kr. følge hendes nyhedsbreve og videoindslag om sagens gang. Det er nok en god ide at abonnere, da de fleste medier for længst har afsagt dom og næppe vil give Støjberg en fair behandling.

Én erfaring må Venstres formand allerede have draget: Støjberg har tydeligvis tænkt sig at give ham kamp til stregen. På Inger.dk meddeler hun, at hun fortsætter “den politiske kamp for danske værdier” og opfordrer sine tilhængere til at melde sig ind den “folkeklub”, hun er ved at lave.

Den bliver nok mere folkelig end Jakob Ellemanns.