”Dette er en kamp for civilisationens fremtid. Hvis ytringsfriheden går tabt endog i Amerika, har vi ikke andet at se frem til end tyranni.” Det skrev Elon Musk på Twitter i går.
Ordentlige mennesker kan umuligt være uenige i denne betragtning, alligevel må vi konstatere, at mange af de medier, som vi troede levede af ytringsfriheden, er de første til at kræve den afskaffet.
Hør bare hvad techkommentator Astrid Haug den 24. november skrev i Politiken:
”På få uger har Elon Musk ødelagt mange års arbejde hos Twitter med at gøre platformen troværdig og reducere mængden af misinformation. … Men hvordan genvinder han omverdenens tillid?”
Ja, hvis det står til Politiken, er det en smal sag. Musk skal bare genindføre de tidligere Twitter-regler og censurere enhver mening, som Politiken ikke bryder sig om.
Foreløbigt har Musk gjort det modsatte. Senest har han meddelt, at Twitter ikke længere vil lukke munden på folk, der såede tvivl om den statsautoriserede covidfortælling – altså folk, der hævdede, at virussen var kunstigt skabt i et laboratorium i Wuhan og betalt af den amerikanske regerings covidekspert Anthony Fauci, eller som hævdede, at de såkaldte vacciner ikke virkede, og at mundbind og nedlukninger var til ingen nytte. Alt dette er siden blevet bekræftet, men i mere end halvandet år var det udelukkelsesgrund.
Hvad mon Astrid Haug og Politiken mener om det? Har de krævet, at Twitter skulle genvinde omverdenens tillid, fordi platformen praktiserede et løgneregimente?
Selvfølgelig ikke, for hele balladen om Elon Musk har hverken med løgn eller sandhed at gøre og heller ikke med omsorg for ytringsfriheden, men derimod med venstrefløjens rædsel over måske at tabe kontrollen med meningsdannelsen. Venstrefløjens medier betragter ytringsfriheden som en trussel mod ytringsfriheden, som de definerer som en tilstand, hvor der ikke er plads til andre meninger end dens egen.
Vil der komme ”misinformation”, løgne, opspind, falske beskyldninger, nederdrægtige angreb og forkastelige politiske meninger på Twitter? Selvfølgelig vil der det, for sådan er ytringsfriheden. Og hvor der er ytringsfrihed, har man ingen anden udvej end at imødegå onde ytringer og falske påstande med gode ytringer og sande påstande.
Men det er mange år siden, at journalisterne tænkte i de baner.