Site icon 24NYT

En indvandrervenlig profil på vej til LA

Folketingsvalget i juni var en katastrofe for Liberal Alliance, som mistede ni mandater og adskillige profiler.

Siden fulgte udmeldelser af partiet fra profiler som Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund samt den mangeårige næstformand, Mai Christiansen.

Nu kan Folketingets mindste parti glæde sig over, at et andet velkendt navn søger tilbage og vil være med til at profilere LA, skriver Børsen.

Tidligere undervisningsminister Merete Riisager melder sig nemlig som kandidat til at afløse Leif Mikkelsen som landsformand for Liberal Alliance næste forår, når partiet afholder landsmøde.

24NYT: Det er en indvandrervenlig profil, der melder sig som kandidat til at afløse Leif Mikkelsen. En af Merete Riisagers politiske mærkesager er nemlig opbygningen af det dansk-muslimske samfund. I 2019 har hun således opfordret LA til at ”anvise en fælles national fortælling, der opfattes som nærværende og relevant for arabisk-muslimske danskere såvel som etniske danskere”.

Exit mobile version