En omgang politisk opportun pseudoforskning fra RUC

I disse coronatider er der ikke meget, man kan foretage sig, så 24NYT’s chefredaktør har besluttet at finde en eller anden underholdende bog. Valget faldt på en bog med titlen ”#FV19 – Politisk kommunikation på digitale medier”, hvor FV19 står for Folketingsvalg 2019. Det er især bogens kapitel 8 med titlen ”Fake eller partisk? Hyperpartiske onlinemedier i den danske valgkamp 2019”, som handler om fem alternative mediers, herunder 24NYT’s, ageren på Facebook i perioden fra 7. maj til 5. juni 2019, der tiltrak sig min opmærksomhed.

I indledningen til kapitel 8, som er forfattet af to RUC-lektorer, Eva Mayerhöffer og Sander Andreas Schwartz, oplyser forfatterne, at ”dette kapitel belyser, hvilken rolle såkaldte hyperpartiske alternative medier spillede i den danske valgkamp 2019”.

Kapitel 8 definerer ikke begrebet ”hyperpartisk”, men i en artikel i Berlingske, som jeg tilfældigvis fandt på nettet, defineres hyperpartiske medier som ”løgnens nye arnesteder”. Dette til forskel fra ”den retvisende, aktive, vurderende, uafhængige og upartiske journalistik”, som de etablerede medier angiveligt skal være eksponenter for. Som et eksempel på et hyperpartisk medie, der indtager en position som modvægt til de etablerede mainstream-medier, peger forfatterne på Breitbart (www.breitbart.com).

Det skal i den forbindelse helt overordnet bemærkes, at de kritikpunkter, som forfatternes analyse retter mod de alternative medier, i samme grad gælder de etablerede medier, blot med modsat fortegn. For hvis 24NYT og Breitbart er hyperpartiske, så må Politiken og Information, der henvender sig til deres respektive menigheder i det kulturradikale segment, også kunne betegnes som hyperpartiske, blot med modsat fortegn.

Forfatterne oplyser på s. 203, at deres analyse i ”skriver sig ind i et voksende forskningsområde med fokus på online desinformation, dvs. den intentionelle skabelse af falsk og misvisende information på digitale platforme”. I forfatternes optik er de ”hyperpartiske alternative medier” altså kilden til ”falsk og misvisende information”.

Ligeledes står der på side 203, at forfatternes ”studier viser, at danske hyperpartiske medier (herunder 24NYT, red.) leverer grundlæggende legitim nyhedsdækning, men også bevidste forsøg på at sprede misinformation, mistro og vrede”. Forfatterne finder dog ikke nødvendigt at understøtte deres påstand med dokumentation for eller eksempler på den ”bevidste misinformation”, som 24NYT angiveligt spreder.

På side 204 skriver forfatterne, at ”de fem hyperpartiske medier kun i begrænset omfang ændrede deres kommunikation på Facebook under valgkampen”. Dette er faktuelt forkert. 24NYT kunne ikke kommunikere på Facebook i omtalte periode af den simple grund, at vores profil på Facebook blev lukket i april 2019.

På side 205 skriver forfatterne, at ”de hyperpartiske nyhedssider indtager et ekstremt partisk (i de fleste tilfælde højreorienteret) politisk ståsted”. Forfatterne finder det ikke nødvendigt at definere begrebet ”højreorienteret”. Ligesom begrebet ”hyperpartisk” er begrebet ”højreorienteret” et upræcist gummibegreb, som kan bruges og misbruges efter forgodtbefindende. For mener man ”højreorienteret” som Det Konservative Folkeparti (som f.eks. i Alternatives optik er højreorienteret), Stram Kurs eller den nynazistiske Nordfront?

På side 205 oplyser forfatterne ligeledes, at ”de hyperpartiske medier jævnligt identificeres som kilde til desinformation”. Påstanden understøttes dog ikke af nogen dokumentation eller eksempler. Os bekendt er 24NYT kun én gang blevet beskyldt for online desinformation, nemlig i april 2019, hvor Berlingske, Politiken og DR gennemførte en koordineret, politisk motiveret hetz mod 24NYT.

Bevidst misvisende og falske nyheder udgør en lille del af disse mediers samlede nyhedsudbud”, står det på samme side. Igen ingen dokumentation for eller eksempler på, at falske nyheder skulle udgøre en del af 24NYT’s samlede nyhedsudbud.

Til orientering for dem, der ikke kender 24NYT: Ligesom de traditionelle medier bygger langt de fleste af 24NYT’s artikler som regel på citathistorier, officielle meddelelser fra politiet og myndighederne, pressemeddelelser, interviews med politikere mv. I sektionen ”Fra andre medier” videreformidler vi udelukkende nyheder fra de traditionelle medier, primært Børsen, Berlingske og Jyllands-Posten. Nyhederne i sektionen ”Krimi & Politi” leveres af politiet, og nyhederne i sektionen ”Danmark” stammer som regel fra diverse pressemeddelelser. Det må derfor undre, at analysen konkluderer, at en del af de nyheder, vi videreformidler, er ”bevidst misvisende og falske”.

Forfatterne skriver endvidere: ”At hyperpartiske medier ikke nødvendigvis bidrager til udbredelsen af falske nyheder, betyder ikke, at deres rolle i medielandskabet er uproblematisk, idet de bidrager til skabelsen af såkaldte ekkokamre, hvor læserne kun bliver præsenteret for holdninger, der er identiske med deres egne”.

Udtrykket ”ikke nødvendigvis” insinuerer, at de alternative medier, herunder 24NYT, i en eller anden udstrækning udbreder falske nyheder. Igen ingen dokumentation for denne påstand. For så vidt angår ekkokamre, skabes disse i lige så høj grad af de etablerede medier som f.eks. Berlingske, Politiken eller Information, der præsenterer deres egne ekkokamre for de dominerende, politisk korrekte holdninger.

På side 207 står det, at ”den traditionelle massemedielogik bygger på, at professionelle gatekeepere (i de etablerede medier – 24NYT red.) udvælger og distribuerer nyheder til deres brugere baseret på etablerede nyhedsværdier såsom væsentlighed og aktualitet”.

Her indrømmer forfatterne, at de traditionelle medier er partiske, idet deres gatekeepere qua selektiv nyhedsudvælgelse indtager et politisk ståsted. Det er ellers det samme kritikpunkt, som analysen retter mod de nye medier. Det skal her bemærkes, at de traditionelle medier ifølge forfatterne udvælger deres nyheder ”baseret på etablerede nyhedsværdier” – altså politisk korrekte nyheder baseret på det dominerende politiske systems værdier.

Facebook valgte den 10. april 2019 at lukke 24NYT’s side grundet sidens ’ikke-autentiske og vildledende adfærd”, oplyser forfatterne på side 209. Forfatterne forbigår i tavshed, at Facebook ikke har lukket 24NYT’s profil på eget initiativ, men efter anmodning fra det statsejede DR, der ligesom andre traditionelle medier har opfattet 24NYT som en farlig konkurrent, bl.a. fordi 24NYT’s antal af interaktioner på Facebook lå på samme niveau som f.eks. Børsen, Information og Kristeligt Dagblad. Man kunne nemt få den tanke, at både politikerne og medierne var interesserede i at få bandlyst 24NYT på Facebook. Politikerne, fordi de frygtede 24NYT’s påvirkning af valgkampen, og medierne, fordi de ikke var glade for en succesfuld rival med høje læsertal.

24NYT har fokus på Stram Kurs’ mærkesager og aktioner under valgkampen med klare tilkendegivelser af, at deres journalister og klummeskribenter selv stemmer for Stram Kurs”, skriver forfatterne på side 217. Dette er faktuelt forkert.

24NYT ved for det første ikke, hvem vores klummeskribenter stemmer på – det er deres privatsag. Og for det andet er det korrekt, at 24NYT har haft fokus på Stram Kurs. Det skyldes dog ikke, at 24NYT’s personale er medlemmer af Stram Kurs eller stemmer på partiet, men for at sikre, at Stram Kurs skulle have adgang til medierne på lig fod med politikerne fra de øvrige partier. Dette i pagt med 24NYT’s mission statement (https://24nyt.dk/om-24nyt/), hvor vi skriver, at ”medierne er en ideologisk og politisk kampplads, hvor den globalistiske og antiglobalistiske fløj kæmper om vælgernes hjerner og sjæle. 24NYT er et led i denne værdikamp, idet vi giver borgerlige stemmer, der marginaliseres og nægtes adgang til de etablerede medier, mulighed for at deltage i samfundsdebatten”.

På side 217 skriver forfatterne, at ”de hyperpartiske medier kommenterer primært på kendte begivenheder og fakta. Det mindsker sandsynligheder for desinformation forstået som publikation af decideret falske eller misvisende fakta betragteligt”. Igen insinuerer forfatterne, at 24NYT i en eller anden udstrækning formidler ”decideret falske eller misvisende fakta”. Som sædvanlig ingen dokumentation for denne påstand.

På side 218 henviser forfatterne til en artikel i 24NYT, hvor citater om jihad efter forfatternes opfattelse bliver sat i forbindelse med Pernille Skipper, som deltog i en antisemitisk konference i april 2019. ”Man får det indtryk, at det er Pernille Skipper, der er afsender”, skriver forfatterne. Læser man omtalte artikel, fremgår det klart, at citaterne om jihad kan sættes i forbindelse med hvem som helst, ikke kun Pernille Skipper. Det er derfor en fri og tendentiøs fortolkning, når forfatterne skriver, at citaterne tilskrives Pernille Skipper, og at 24NYT’s artikel af denne grund er misvisende.

I deres analyse konkluderer forfatterne på side 221 og 223, at ”de hyperpartiske medier ikke har påvirket valgkampen gennem udbredelse af desinformation. Vi afblæser alarmen og afviser en direkte påvirkning af valgkampen fra ’junkmedierne’”. Her i forfatternes afskedssalut bliver de ”hyperpartiske” medier til ”junkmedier”.

Vi kan overordnet konkludere, at analysens præmis er, at mens de traditionelle medier er neutrale og objektive, er de nye medier biased. Analysen bekræfter den dominerende kulturradikale fortælling om, at de traditionelle medier er fundamentalt saglige og objektive medier, der i modsætning til de nye medier vil Sandheden.

Talrige borgerlige tænkere (ikke mindst Schumpeter og Hayek) har imidlertid påvist, at de traditionelle medier langt fra er neutrale formidlere af objektive sandheder. Også danske medier indrømmer, at de driver politisk aktivisme. Jyllands-Posten skrev f.eks. følgende: ”Almindelig journalistisk upartiskhed er i foruroligende grad sat ud af spillet, når det gælder dækningen af amerikansk politik. De amerikanske medier er mere politiserende end nogensinde, og de danske følger bevidstløst efter og tillægger Donald Trump alle de dårlige motiver – og glemmer de gode. Mediernes hetz mod Trump var en klassisk hekseproces, hvor man forsøger at mane det onde bort, det, der ikke passer ind”.

Virkeligheden i dansk forskning er, at det danske system med løse ansættelser og fokus på evnen til at skaffe bevillinger fra eksterne aktører fremmer ukontroversiel forskning og rummer incitamenter til at farve forskningsresultaterne i en ”politisk korrekt” retning. Forskernes rapporter konkluderer derfor ofte det, som vurderes at være politisk opportunt eller korrekt, og det er også tilfældet med forfatternes ”analyse”.

Det kan på denne baggrund heller ikke undre, at Berlingske, Politiken og DR i deres velkoordinerede hetz mod 24NYT i 2019 har henvist til ”medieeksperter”, som uden undtagelse beskyldte 24NYT som et junkmedie, der spreder falske nyheder. Det siger sig selv, at man fra de politisk opportune danske ”medieforskere” ikke kan forvente analyser eller ekspertudtalelser, der ikke flugter med den holdning, magteliten og de traditionelle medier i dette land har til de nye medier.

Politik er som bekendt en kamp om retten til at definere samfundets problemer og skabe stærke grundforestillinger om godt og ondt. Over de seneste årtier har man i Danmark skabt en stærk fortælling om, at det er godt at hjælpe flygtninge og migranter hertil. Og det er ondt at lade være eller sende flygtninge hjem. Det er også godt at bevare velfærdssamfundet med alle dets skattefinansierede ydelser. Og det er ondt at lave det om eller reformere det. På tilsvarende måde har man skabt en fortælling om de traditionelle og nye medier: de traditionelle medier er objektive og eksponenter for høj moral og kvalitetsjournalistik, mens de nye er ”junkmedier”, der spreder falske nyheder.

Forfatternes analyse ligger så langt fra objektiv kvalitetsforskning og ekspertviden, som man kan komme. Det gode mod det onde er alle fortællingers mest klassiske greb, og det greb gør forfatterne brug af, idet de placerer de nye medier i en position, hvor de anses for at være obskure, ”hyperpartiske” og ”højreorienterede”, og som sådanne er de basalt set mindreværdige og onde. Det er ikke forskning, men ideologi og politik, så det basker.

At denne skattefinansierede og politisk motiverede pseudoforskning netop kommer fra RUC, kan ikke undre, da RUC er et universitet i faglig krise og har som sådant svært ved at sikre et fagligt niveau, der er attraktivt for de dygtigste studerende og forskere.

At RUC leverer sjask hele vejen igennem både hvad angår forskning og undervisning har også resulteret i, at RUC i Times Higher Education University Ranking 2020 har en placering mellem nr. 601 og 800 i verden. Så er det sagt.

André Rossmann

Staten i voldsomt angreb på demokratiet – DR angav 24NYT til Facebook