En simpel digital indsats målrettet universitetsstuderende har betydet, at de unge drikker alkohol 17 procent færre gange om måneden.
Reduktionen er især sket blandt studerende på første år og blandt mænd. Indsatsen har også ført til en markant reduktion i andelen af unge, der har svært ved at sige nej til alkohol. Og det er ikke gået ud over de unges følelse af at være en del af fællesskabet.
Flertallet af danske unge har et fornuftigt forhold til alkohol, men Danmark er også et af de vestlige lande, hvor relativt flest unge har et stort alkoholforbrug. Alkohol er en del af ungdomskulturen og spiller ofte en central rolle i sociale arrangementer på uddannelsesstederne – ikke mindst i forbindelse med studiestart. Det gælder også på universiteterne.
Men det er faktisk muligt at få de unge studerende til at ændre adfærd og skære ned på forbruget af alkohol. Det viser resultatet af en indsats blandt studerende på Aarhus Universitet, hvor man via oplysningsmateriale og sms’er har hjulpet de unge til at reflektere over deres alkoholforbrug og holde igen med indtaget.
Indsatsen er udviklet i et samarbejde mellem Carlsberg, Aarhus Kommune og dens magistratsafdeling Sundhed og Omsorg, Studenterhus Aarhus og VIVE. Carlsberg og Aarhus Kommune har finansieret indsatsen, og VIVE har evalueret den.
Kan inspirere andre uddannelser
Målet med indsatsen var at skabe en mere ansvarlig alkoholkultur blandt de universitetsstuderende og reducere det risikofyldte alkoholforbrug. Og indsatsen fik altså de unge til generelt at skære 17 procent ned på det antal gange, de drak alkohol i løbet af en måned. I gennemsnit drikker de studerende seks genstande, når de drikker, og drikker sig altså generelt fulde.
– Vores undersøgelse viser, at man med en relativt simpel og billig metode kan påvirke den dominerende alkoholkultur på en uddannelse. Det kunne jo være en inspiration til andre uddannelser og ungdomsgrupper, siger Jane Greve, professor MSO i VIVE.
Det var især mandlige studerende og studerende på første år, der begrænsede deres forbrug, og særligt det sidste er positivt, mener Jane Greve:
– De førsteårsstuderende vil jo være med til at forme de næste års alkoholkultur på universitetet, så indsatsen kan potentielt også have effekter på længere sigt, siger hun.
Nemmere at sige nej
500 studerende deltog i indsatsen, som er baseret på såkaldt ’nudging’, hvor man forsøger at puffe folk i retning af en ønsket adfærd. Konkret modtog deltagerne et link til oplysningsmateriale, som havde tre mål: at skærpe deres bevidsthed om deres egen adfærd, støtte dem i at udvikle strategier til at undgå et stort indtag af alkohol og ændre deres syn på de sociale normer. Undervejs i indsatsen modtog de tre remindere på sms.
Sammenlignet med en kontrolgruppe drak de studerende i indsatsen altså generelt færre gange i løbet af en måned. Indsatsen førte også til et markant fald i andelen af studerende, der havde svært ved at sige nej til alkohol.
Tidligere undersøgelser har netop vist, at mange studerende finder det vanskeligt at deltage i arrangementerne og være en del af fællesskabet på deres studie, hvis de ikke drikker alkohol. Men de unge, der deltog i indsatsen, følte sig ikke ekskluderet, selv om de drak mindre. Og det er endnu en positiv effekt:
– Som ung studerende betyder det meget at være en del af fællesskabet på sin nye uddannelse. Og denne undersøgelse understreger altså, at man godt kan drikke lidt mindre uden at føle sig mindre med i fællesskabet, siger Jane Greve.
En anden del af indsatsen var rettet mod fredagsbarerne på universitetet og gik ud på at præsentere de studerende både for alternative aktiviteter uden alkohol og for drikkevarer uden alkohol.
Fredagsbarerne er en vigtig ramme for de universitetsstuderendes fællesskaber og kan derfor spille en vigtig rolle i forhold til at ændre en alkoholkultur med et meget højt forbrug. Men undersøgelsen kan ikke påvise positive effekter af indsatsen i barerne – muligvis fordi den løb over for kort tid.