”Vi skal glæde os over de mange indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund, som nu har fået foden inden for dørene på arbejdsmarkedet. Derudover har vi fået mange langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere i arbejde – heriblandt flere, som har problemer ved siden af ledighed. Det er en kæmpegevinst for dem selv og for statskassen”, siger cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted, til Børsen.
24NYT: I endnu et skønmaleri af den fejlslagne integration af de herboende muslimer påstår Bjørsted, at muslimerne er en kæmpegevinst for dansk økonomi – dog uden at sætte tal på gevinsten. Af den enkle grund, at der ikke er nogen gevinst. Sandheden er, at ca. halvdelen af de 320.000 danske muslimer er på overførselsindkomst, hvilket betyder, at muslimerne er en kæmpebyrde for samfundet.
Da Finansministeriet ikke har annulleret sin fremskrivning fra maj 2018, står den fortsat ved magt: Prisen for muslimsk indvandring er 33-36 mia. kr. netto (ca. 90 mio. brutto) om året – og den vil være uændret frem til 2100.
Det siger sig selv, at hvis der var hold i Bjørsteds påstand om den succesfulde integration, ville succesen have ført til en gradvis reduktion i statens udgift til muslimsk indvandring. Men det er ikke sket – og vil ifølge Finansministeriet ikke ske i dette århundrede. Læs mere herom her og her.