Energinet har netop konkluderet, at en brintforbindelse fra Danmark til Tyskland er en god forretning – dog primært for el- og brintproducenterne, skriver Børsen.
”Gevinsten ved etablering af brintinfrastruktur tilfalder primært el- og brintproducenterne, mens nationale forbrugere af brint til ammoniakproduktion og de danske elforbrugere vil skulle betale en lidt højere pris, konkluderer Energinets dugfriske økonomiske analyse af en jysk brintinfrastruktur.
En samfundsøkonomisk gevinst på 30-75 mia. kr. skal med andre ord forstås sådan, at ’nogen’ i samfundet vinder på brintinfrastrukturen, og det er i dette tilfælde de få brintproducenter, mens alle danskere vil ende med en højere elpris.
’De danske elforbrugere taber på det her. Men regnestykket er her, at producenternes gevinster er større end det, forbrugerne taber’, siger seniorøkonom i Kraka Advisory, Frederik Læssøe Nielsen”.