Varmt vand fra den danske undergrund kan forsyne flere større byer med CO2-neutral varme og hjælpe med at balancere energisystemet. Ifølge et nyt dansk forskningsprojekt er det muligt at etablere storskala-geotermisk sæsonlagring i Danmark, og potentialet er enormt.
I takt med at den fossile energi udfases, skal grøn energi indfases, og her kan varmt vand fra undergrunden spille en afgørende rolle. Undergrunden indeholder store mængder varmt vand, og vandreservoirerne kan både forsyne danskerne med varme og lagre energien fra vindmøllerne, når vindproduktionen er stor.
”Næsten halvdelen af energiforbruget i fjernvarmen kommer i dag fra kul og naturgas. De energiformer har en klar udløbsdato, men det er vigtigt, at de nye grønne energiløsninger, der skal erstatte dem samtidig understøtter udviklingen af et intelligent system, hvor vi f.eks. kan lagre den fluktuerende energiproduktion, vi får fra vind og sol. Her kan geotermi og varmepumper noget særligt,” siger Lars van Hauen, Chief Innovation Officer i energiselskabet E.ON, og påpeger, at E.ON i Malmø er ved at implementere et af verdens største varmepumpeprojekter på 40 MW, og nu vil undersøge mulighederne for et storskala-geotermisk varmelager i Danmark.
Investeringslysten glæder energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der gerne ser en større kommerciel udnyttelse af geotermien.
”Et af de vigtigste spørgsmål i den grønne omstilling er, hvordan vi klogest kan opbevare den vedvarende energi, når der er overskud af den, og bruge den igen, når der er behov. Jeg synes derfor, det er meget spændende, at EUDP støtter dette projekt, som har fokus på lagring af energien og dermed fremmer vores energipolitiske målsætninger,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.
Danske kompetencer i spil
I samarbejde med flere af Danmarks universiteter har det geotermiske operatørselskab, GEOOP, i en årrække bidraget til forskellige forskningsprojekter inden for geotermi. Lars Andersen, adm. direktør i GEOOP, vurderer, at de geotermiske vandreservoirer kan bruges til energilagring, og derved bliver det næste vigtige skidt frem mod et stabilt og grønt energisystem.
”I modsætning til andre former for energilagring, så er varmetabet i disse varmelagre minimalt. På sigt vil varmetabet henover en sæson ligge på omkring 15 procent, hvilket vil kunne bidrage til at holde varmepriserne nede,” forklarer Lars Andersen, der også deltager i et igangværende projekt under Innovationsfonden.
Selvom danske virksomheder har stor erfaring i at bore efter olie i Nordsøen, så kræver geotermiboringer på land nogle andre boreredskaber og kompetencer. Innovationsfondens forskningsprojekt GEOTHERM, som GEEOP bl.a. deltager i, har derfor til formål at øge viden om undergrundens muligheder og gøre det nemmere for kommercielle selskaber at udnytte undergrundsvarmen. Sammen med Iceland Drilling Company og en række eksperter inden for geologi, reservoir og boring, er energiselskabet E.ON derfor gået sammen med GEOOP om at afdække forretningspotentialet for geotermi i en række større danske byer.
Geotermi bør erstatte kul
Hos Dansk Energi ser man også positivt på mere udnyttelse af geotermisk varme i fremtiden. Derfor bakker Dansk Energi op om Klimarådets anbefalinger om, at det skal være tilladt for producenter og forbrugere frit at dele et overskud ved et varmepumpeprojekt, der fx er baseret på geotermi. Det øger muligheden for, at varmeselskaber kan entrere med professionelle aktører på området og få afdækket risiko.
”Vi oplever i øjeblikket en stigende interesse for at udnytte geotermi i fjernvarmen – ikke mindst som led i udfasning af kul. I den forbindelse er aftalen om permanent at reducere afgiften på el til varme til 15 øre/kWh vigtig. Men der kan givetvis være behov for at forbedre rammerne om udvikling af geotermi yderligere, hvilket bør indgå i den kommende analyse af geotermiens konkurrencedygtighed. Et andet vigtigt element er, at energiaftalen åbner op for varmepumpe investeringer med et forretningsmæssigt sigte. Her kan man med fordel tage skridtet fuldt ud og lade varmekøber og varmesælger dele det potentielle overskud ved et varmepumpeprojekt fx baseret på geotermi – som vi kender det fra biomassekraftvarme. Det betyder, at flere professionelle aktører, der borer efter og udnytter geotermi, kan involvere sig i projekterne – hvilket vil være til fordel for varmekunderne,” siger afdelingschef Stine Leth Rasmussen.
I kombination med varmepumper forventes geotermisk varmeproduktion at kunne forsyne ca. 500.000 danske husholdninger.
Sådan fungerer sæsonlagring
I sommerperioden pumpes overskudsvarme ned i et vandreservoir. I vinterperioden pumpes varmen op igen, hvor varmen typisk vil blive anvendt i et fjernvarmesystem. Det brugte og afkølede vand pumpes herefter ned i vandreservoiret igen, hvor det opvarmes henover sommeren. Den proces kan fortsættes år efter år.
Det nye forskningsprojekt er blevet finansieret af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).