Hvis de tolv apostle i dag ankom til England, ville myndighederne arrestere Jesu forkyndere og kun lade Judas gå i land. For det første har han 30 sølvmønter, og for det andet kan han bruges som stikker for landets autoritære og politisk korrekte retsvæsen.
Retstilstanden for visse systemkritikere i England minder efterhånden om Erdogans Tyrkiet eller Putins Rusland. I min seneste klumme nævnte jeg de britiske myndigheders politiske forfølgelse af ytringsfrihedsaktivisten Tommy Robinson.
Som eksempel på elitens foragt for en mand af underklassen, der taler systemet midt imod. Nu har politiske magthavere i det britiske retssystem gjort det igen.
En dommer har besluttet at udsætte mandens liv for fare ved at smide ham i fængsel på et kunstigt, konstrueret retsgrundlag og, som man ser det i de mest autoritære stater, har de britiske myndigheder nu også nedlagt forbud imod omtale af Tommy Robinson-sagen i medierne.
Et usædvanligt indgreb i pressefriheden, som vestlige demokratier ellers normalt kun griber til af hensyn til samfundets sikkerhed i terrorsager o. lign. Her gennemtvinges en hårdhændet censurpolitik for at forhindre offentlig omtale af statens brug af selvsamme autoritære metoder – i retssikkerheden og uafhængige domstoles historiske moderland England.
Fredag 25.05. 2018 blev Tommy Robinson arresteret foran en retsbygning i Leeds, fordi han var i færd med at lave en reportage om en sag, hvor en indvandrerbande stod anklaget for en stribe grove voldtægter af mindreårige piger. I en lynproces, der vækker mindelser om Erdogans Tyrkiet, er Tommy Robinson for sin nyhedsreportage af dommer Geoffrey Marson blevet idømt en fængselsstraf på intet mindre end 13 måneder.
Dommeren begrunder sit magtmisbrug med den absurde forudsætning, at Robinsons blotte tilstedeværelse og aldeles fredelige reportage udenfor retsbygningen skulle kunne påvirke nævninge og en uhildet retsproces.
Men Robinson var ikke i nærheden af nævningene, han forsøgte på ingen måde at påvirke retsafgørelsen og han udviste tværtimod yderste varsomhed med i reportagen kun at omtale de anklagede som ”påståede” forbrydere (”alleged criminals”). Se Robinsons reportage her.
Robinson stillede de tiltalte disse to spørgsmål: ”Hvordan har du det med anklagen mod dig?” og ”Har du nogen skyldfølelse?” Skyldfølelse havde de to anklagede ikke noget af. Den ene grinede Robinson op i ansigtet, mens den anden råbte – ”knep din mors bøsse”. Ok, pushere og seksualforbrydere er også uskyldige indtil det modsatte er bevist, men påstanden om at Robinson skulle have forsøgt at påvirke retssagen er ganske absurd.
Sagen havde tidligere været omtalt i lokale medier og retsprotokollen var offentlig. Storbritannien har i de senere år oplevet en række lede voldtægtssager, som udgår fra det muslimske indvandrermiljø mod mindreårige piger.
Her er det efterfølgende kommet frem, hvordan politiet, retssystemet og de sociale myndigheder har gjort sig store og politisk motiverede anstrengelser for at skjule og fortie omfanget af disse sexforbrydelser for offentligheden. Det ser altså ud til, at engelske magthavere af politiske grunde bevidst har undertrykt oplysninger om vold og forbrydelser mod unge, sårbare kvinder, fordi disse forbrydelser udgik fra det muslimske indvandrermiljø og dermed vurderedes at kunne skabe politisk modvilje mod den ønskede samfundsudvikling.
Britiske myndigheder gennemtvinger nu en autoritær knægtelse af Tommy Robinsons ytringsfrihed for at fratage de mennesker hans stemme, hvis sag, han taler. Få dage før sin arrestation havde Robinson offentliggjort en anden kritisk reportage om britiske myndigheders modstridende og skriftende forklaringer i London-sagen om Josh Kennedy, George Wilkinson og Harry Rice.
De tre teenagedrenge blev brutalt trafikdræbt af to udenlandske mænd i januar 2018 og Robinsons reportage og de dræbtes forældre har rejst spørgsmålet om myndighedernes mulige nedtoning af et eventuelt terrormotiv bag en sag, der på flere punkter fremstår svær at få til at se ud som en almindelig trafikulykke. Se Robinsons reportage her.
Tanken er i hvert fald nærliggende, at magthavere i det engelske retssystem nu straffer Robinson uforholdsmæssigt på grund af hans kritiske og respektløse reportage. ”Hvad er det for en politistat, vi har udviklet os til ?” – spurgte på sin Twitter-profil Gerard Batten, UKIP medlem af Europa-parlamentet, fornylig som reaktion på sagen mod Tommy Robinson.
Tommy Robinson er kanariefuglen i kulminen af Englands mislykkede, multikulturelle samfundseksperiment og myndighedernes uretfærdige forfølgelse af ham viser kun, hvor ret han har. ”They are just white trash !” – bemærkede en højrøvet professor ved Buckingham University, da en af mine venner i sommeren 2003 havde spurgt ham, hvorfor dele af den engelske underklasse på det tidspunkt var involveret i gadekampe mod kriminelle elementer af det muslimske indvandrermiljø i Bradford.
Englands politiske og juridiske elite foragter landets underklasse. Særlig når de siger sandheden.