Der er noget råddent i staten England – og det lugter fælt af politisk magtmisbrug.
”Enemy of the State” – hed Tommy Robinsons selvbiografi i 2017. En titel mere sand og ildevarslende, end mange dengang gjorde sig klart. For en stat kendes jo på, hvilke folk, der sidder i dens fængsler. Og den engelske stat har kun så lidt anstændighed tilbage, som svarer til omfanget af dens angst.
Engelske myndigheders uretfærdige behandling af ytringsfrihedsaktivisten Tommy Robinson er et groft anslag mod ytringsfriheden og viser omfanget af magthaveres angst for at forholde sig ansvarligt til konsekvenserne af den multikulturelle samfundsudvikling, som de selv har skabt.
Tommy Robinson er nu løsladt. Efter et kvart års uretmæssig isolationsfængsel, mordtrusler mod ham selv og hans familie og efter chikane fra muslimske medfanger, der fordærvede hans mad, så han tabte sig 20 kilo og som fik lov til at smide ekskrementer ind ad hans cellevindue – efter et kvart års psykisk mishandling må han nu igen se sin traumatiserede familie og sine børn.
Men en fri mand bliver han aldrig. Ganske vist har appelretten i London 01.08 løsladt ham mod kaution og retssystemet indrømmer en række ”procedurefejl” i processen mod ham, men sagen efterlader en lang række ubehagelige spørgsmål om engelske myndigheders uretfærdige magtmisbrug overfor en besværlig politisk modstander.
Hvorfor blev Tommy Robinson den 25.05 af en dommer i Leeds udsat for udsat for en uretfærdig lynretsproces, hvor han bl.a. ikke fik rimelig mulighed for at forsvare sig, og hvor dommeren end ikke havde set det videomateriale, han dømte Tommy Robinson 13 måneders fængsel på grundlag af?
Appelrettens dom i London konstaterede 01.08 at Robinson ikke blev gjort klart, hvori hans forbrydelse bestod og at han ikke fik mulighed for, hverken at erklære sig skyldig eller ikke-skyldig i forhold til en klart defineret forseelse: ”… På intet tidspunkt blev det for den tiltalte (TR) gjort detaljeret klart, hvori den påståede foragt for retten bestod, således at han kunne tilstå eller benægte det” – skriver altså appelretten i sin udtalelse.
Hvorfor hævdede mainstreammedier i England og Danmark den usandhed, at Robinson skulle have tilstået?
Det gælder f.eks. også Enhedslistepolitikeren og underviser ved det juridiske fakultet i Århus og København, Jon Rostgaarsd Boiesen, som i JP den 16.06. 2018 skrev: ”Der var tale om en tilståelsessag”.
Det er simpelthen direkte løgn.
Senere har Rostgaard Boisen fastholdt denne påstand, fordi han ikke har læst appelrettens udtalelse og fordi han ikke accepterer Robinsons eget udsagn, om han erklærer sig skyldig eller ikke-skyldig. Det sidste er i øvrigt afslørende for retsforståelsen hos en docent ved det juridiske fakultet.
Hvorfor beskyldte dommeren i Leeds Tommy Robinson for at have fremsat – ”nedladende bemærkninger om de tiltaltes etniske og religiøse baggrunde” – uden at have set Robinsons videoreportage – og når sandheden var, at Tommy Robinson i sin reportage kun konstaterede den kendsgerning, at de tiltalte var unge muslimske mænd, men ikke knyttede nogen nedladende, værdiladede adjektiver eller bemærkninger til reportagen? Hvorfor, hvis ikke dommeren var politisk forudindtaget imod Tommy Robinson?
Hvorfor skulle Robinson have udvist foragt for retten og forsøgt at påvirke nævninge og en uhildet retsproces den 25.05, når han kun henvendte sig til de tiltalte med åbne spørgsmål, der ikke bar præg af en forudfattet holdning til skyldspørgsmålet og når han kun bragte oplysninger frem, der allerede var offentliggjort – i lokalpressen og af BBC?
Hvilke andre journalister eller uafhængige medier er i nyere tid blevet straffet med 13 måneders fængsel i England – kun for at filme foran en retsbygning? Hvad er præcedens for så drakonisk en straf og så uretfærdig behandling i det engelske fængselssystem? Venstreorienterede medier – som f.eks. den berygtede såkaldte ”Secret Barrister”, der optræder anonymt på nettet med politiserende juridiske kommentarer – kan kun henvise til hårde kriminalsager, hvor f.eks. narkogangstere har filmet vidner og misbruger altså dermed sager, der ikke kan sammenlignes med Robinsons.
Hvorfor blev Tommy Robinson behandlet som en hård kriminel og hvorfor skulle han overføres fra et fængsel med 7 pct. muslimer til et fængsel domineret af muslimske bander, der ville myrde ham og dermed tvinges til at tilbringe over to og en halv måned i isolation? Hvorfor accepterede fængselsmyndighederne, at muslimske medfanger fordærvede hans mad, chikanerede ham og smed ekskrementer ind ad hans vindue?
Robinsonaffæren vidner om politisk magtmisbrug i det engelske retssystem. Det standpunkt har vi desværre stået temmelig alene med i Trykkefrihedsselskabet. Ingen journalister, ingen mainstreammedier, ingen jurister, ingen organisationer som f.eks. Amnesty International har talt hans sag. Udenrigsminister Anders Samuelsen skrev 6/6 i et svar på et paragraf 20-spørgsmål fra DFs Claus Kvist Hansen: ”Lennon (TR) erklærede sig skyldig i anklagen om at have udvist foragt for retten”. Det var forkert.
Sagen mod Tommy Robinson og reaktionerne på den afslører hykleriet i den politisk korrekte elite i Danmark: Da Trykkefrihedsselskabet f.eks. forsøgte at invitere den venstreorienterede journalist og talsmand for foreningen Fri Debat, Niels Ivar Larsen, til en åben debat om sagen, afviste Larsen med den begrundelse, at sagen efter hans mening var ”for perifer og for lidt principiel til, at vi vil gå specifikt ind i den i Fri Debat”. Forsvaret for det frie ord og den frie debat klinger hult, når det kun hævdes som et privilegium for de politiske venner – ikke som en frihedsrettighed.
Appelrettens dom i London den 01.08. 2018 og løsladelsen af Tommy Robinson afslører nu et kæmpe troværdighedsproblem for medier og meningsdannere, der uden tøven fastholdt, at sagen skam var kørt helt efter bogen. Det var forkert. Den politisk korrekte elite håndterer nu sit ansigtstab i sagen v.h.a. to reaktioner: 1. Man fastholder, at Robinson på en eller anden måde alligevel gjorde noget galt foran retten i Leeds d. 25.05. Og formentlig vil det engelske retssystem igen lade sig bruge til dette formål? 2. Man udspreder fortsat usande påstande om ham, karakteriserer ham som ”højreradikal” etc.
Et grotesk eksempel på det sidste er journalisten Janice Turner, som i sit raseri over appeldommen d. 04. 08 2018 i The Times skrev følgende: ”… Det ville være fedt, aldrig mere at skulle se Robinsons lede smil igen: Denne fodboldbølle og udøver af kæreste-vold”. Robinson har aldrig udøvet vold mod kærester eller andre kvinder, men hensigten helliger åbenbart midlet.
Dog er i høj grad den politisk korrekte elites karaktermord og dæmonisering af ham indirekte årsagen til det voldelige magtmisbrug, som Tommy Robinson udsættes for. Både af staten og af muslimske kriminelle. Hvis det en dag kommer til at koste ham livet, kan folk som Janice Turner sove godt igen. Hun er i øvrigt gift med chefredaktøren for The Times. Fin dame!
Konflikten mellem Tommy Robinson og den engelske stat afspejler modsætningen mellem en islamkritisk, patriotisk underklasse og en politisk korrekt middelklasse, som behersker statsmagten, retssystemet og medierne.
Den politisk korrekte middelklasse lever sit liv på privilegeret afstand af masseindvandringens brutale konsekvenser – islamisering, brutalisering, fremmedgørende udvikling særlig i arbejderklassens lokalsamfund – og derfor foragter den politisk korrekte middelklasse så meget desto mere veltalende repræsentanter for underklassen, som åbent og ærligt kritiserer denne samfundsudvikling.
Spørgsmålet er, om det vil lykkes for den engelske stat at knække Tommy Robinson? Og spørgsmålet er, om vi kan imødese tilsvarende trusler mod ytringsfriheden og retssikkerheden i Danmark?
Det spørgsmål tages op i Trykkefrihedsselskabet, som 25.10. arrangerer debataften om spørgsmålet: ”Var og er de engelske myndigheders behandling af Tommy Robinson udtryk for en knægtelse af ytringsfriheden og rimelige retsprincipper?”
Medvirkende:
Raheem Kasaam – tidl. UKIP og medarrangør af demonstrationer i London til fordel for Tommy Robinson
Georg Strøm, cand. mag. og debattør, har deltaget i debatten om TR på JPs hjemmeside, hvor han forsvarer de britiske myndigheder imod TR
Heini af Skurrini (Phd og journalist med speciale i ytringsfrihedsemner, bor i London)
Claus Kvist Hansen (MF for DF – har stillet udenrigsministeren §20 Spørgsmål om Robinsonaffæren)
Michael Pihl – Trykkefrihedsselskabet
Tid: Torsdag den 25. 10. 2018, kl. 19.00-21.00
Sted: Fællessalen – Folketinget Christiansborg – 1240 København K.