Debatindlæg af ARES
Israel er et avanceret teknologisamfund med en højt udviklet industri, et produktivt landbrug og er globalt førende på IT-teknologi. Israel har flere selskaber noteret på NASDAQ børsen i USA end Frankrig og UK tilsammen. Israel er Mellemøstens eneste demokratiske retsstat og er derfor både misundt og forhadt af de omkringliggende korandiktaturer, der uden deres olie- og gasforekomster ville være primitive beduinsamfund som for 100 år siden.
Israel er med sine 9 millioner borgere geografisk en lille nation, der ikke fylder meget mere end Jylland. Kun tre til fem nukleare sprænghoveder kan på få sekunder forvandle hele den israelske stat til en radioaktiv askehob, og det er lige præcist, hvad præstetyranniet i Iran har tænkt sig at gøre. Verdens øvrige atombevæbnede nationer ser deres nukleare arsenal som en afskrækkelse, der skal forhindre fjendtlige angreb, fordi den gensidige undergang er den uundgåelige pris for et en atomkrig. Men i Iran ønsker man atomvåben for at bruge dem.
Ayatollaherne i Teheran har aflagt et helligt løfte om at udslette staten Israel, at besejre sunni-islam og at etablere shia-islam som verdens førende religion og statsform. Den dag Iran har skaffet sig atomvåben, vil Israel derfor indlede en militær operation med det formål én gang for alle at udslette Irans muligheder for nogensinde at blive atombevæbnet.
Mossad (den israelske efterretningstjeneste) har fuld klarhed over, hvor Irans nukleare udviklingscentre befinder sig og har våbensystemerne, der kan destruere dem. Dette forbyggende angreb vil blive gennemført med konventionelle våben, men der er ingen tvivl om, at hvis det ikke er nok, vil Israel gøre arbejdet færdigt med atomvåben. Den israelske regering ved, at man ikke har noget andet valg, hvis man vil sikre landets fremtidige eksistens.
I 2015 indgik Iran en aftale med de faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd med det formelle formål at sikre et program til udvikling af atomkraft uden det militære aspekt. Aftalen, som blev døbt Joint Comprehensive Plan of Action, var imidlertid mere hullet end en emmentalerost, og forhindrede reelt ikke Iran at udvikle atomvåben, men sparkede blot dåsen ned ad vejen.
Dengang vurderede Pentagon, at Iran kun behøvede 18-24 måneder til at færdigudvikle sin første atombombe. Den israelske regering har siden fremlagt dokumentation for, at det militære atomprogram kører videre på fuld styrke på hemmelige anlæg uden for JCPOA- inspektørernes rækkevidde. USA’s nye udenrigsminister Antony Blinken kunne imidlertid i et interview med NBC News den 25. januar oplyse, at Iran kunne have et atomvåben klart om få uger.
Samtidig erklærede det iranske forsvarsministerium på tv, at Iran nu råder over en ballistisk raket, der kan anbringe satellitter i rummet (Iran opsendte sin første satellit i april 2020) . Løftekapaciteten er enten en satellit på 220 kg eller 10 mindre satellitter. Talsmanden for Irans Forsvarsministerium, Ahmad Hosseini, ville utvivlsomt gerne have os til at forstå, at 10 mindre satellitter også kunne være nukleare sprænghoveder. Så sent som den 4. januar kunne New York Times bekræfte, at præsident Biden ønskede at genindtræde i atomaftalen, som præsident Trump skrottede efter aftale med Israels præsident Netanyahu.
Iran har bekræftet, at aftalen er ratificeret af FN’s Sikkerhedsråd og vil ikke blive genforhandlet eller modificeret på nogen måde. Hvis Biden giver efter og ligesom præsident Obama lader sig byde hvad som helst, har Iran fået frie hænder til at skaffe sig atombevæbning, og en storkrig i Mellemøsten synes uundgåelig. Militære iagttagere vurderer, at Israel råder over et arsenal på mellem 150 og 400 nukleare sprænghoveder. Og om nødvendigt vil de blive taget i anvendelse. Hvis Biden forlader Trumps effektive sanktions- og inddæmningspolitik og svigter det demokratiske Israel til fordel for det koranfascistiske Iran, må han tage det fulde ansvar for den krig, der kommer.
ARES