Investerer vi vores penge i alternativ A, og opnår en gevinst på 100.000 kroner, men kunne have opnået en gevinst på 150.000 kroner, ved at investere i alternativ B, har vi pådraget os alternativomkostninger på 50.000 kroner. Med andre ord har vi ofret en gevinst på 50.000 kroner ved at vælge alternativ A. Det skriver Niels Westy (LA) i punditokraterne.dk.
Mens de fleste nok vil mene, at ovenstående er selvindlysende grænsende til det banale, synes mange at glemme denne simple sammenhæng, når det for eksempel kommer til vindmøller. Når f. eks. Wind Denmark på deres hjemmesider skriver om vindmøllebranchens betydning for beskæftigelse (små 35.000 medarbejdere) og eksport (ca. 55 mia.), er det korrekt. Men det betyder ikke, at det har været en “god forretning” for Danmark. Opbygningen af vindmølleindustrien i Danmark er nemlig resultatet af årtiers politisk vedtagne subsidiering, betalt af andre sektorer i økonomien.
Enhver branche kan argumentere for deres eksistensberettigelse på den måde. Vindmøllebranchen adskiller sig således ikke fra f. eks. landbruget, når det argumenterer for mere lempelige vilkår med henvisning til andelen af eksport osv.