Er Folketinget solidarisk med danskerne?

Muslimsk indvandring og den mislykkede integration sætter hele det danske velfærdssystem under voksende pres. Det betyder, at det er nødvendigt med drastiske besparelser på alle velfærdsområder, herunder på daginstitutionerne.

Pædagogisk omsorgssvigt i daginstitutionerne er rystende. Over hele landet demonstrerer vrede forældre derfor for bedre normeringer i daginstitutionerne. Demonstrationerne er planlagt af forældrebevægelsen “”Hvor er der en voksen?”.

Der er mangel på sundhedspersonale og mangel på penge til dyr medicin og nyeste behandlingsformer. Løkkes sundhedsreform lægger op til at droppe titusindvis af indlæggelser af ældre medicinske patienter og kronisk syge, der fremover skal behandles ude i det nære sundhedsvæsen i kommunerne og hos de praktiserende læger, for det er billigere.

På plejehjemmene er serviceniveauet dykket fra det dårlige til det skandaløse. De gamle ligger hele natten og skvulper i deres eget skidt, da der mangler omsorgspersonale. Flere steder skal de gamle gennem en ydmygende afvaskning med vådservietter hver anden uge i stedet for et dagligt bad.

Mens der ikke er penge nok til børneomsorg, sundhed og ældrepleje, bruger Folketinget 36 mia. kr. årligt netto på muslimske flygtninge og migranter, der sidder parkeret i ghettoerne på tårnhøje sociale ydelser foran TV-kanalen Al Jazeera.

Miseren fortsætter, for hvert år importerer Folketinget nye indvandrere. Alene i 2018 fik 3.559 personer asyl. De bliver erfaringsmæssigt til 30.000-40.000 indvandrere og efterkommere om 30-40 år.

Mange danskere føler, at politikernes solidaritet med almindelige borgere er væk, og at politikerne mest er optaget af at hjælpe alle andre end dem.

Det helt dominerende spørgsmål er derfor, hvem danske politikere skal være solidariske med. Først og fremmest med andre danskere eller med Mellemøsten og Afrika og den halve verden? Døm selv.