Er du i tvivl, stem NEJ den 1. juni

Ja-siden har gennemført en massiv propagandakampagne med henblik på at få danskerne til at stemme JA til at afskaffe forsvarsforbeholdet den 1. juni. Er mere EU godt for Danmark, som statsministeren hævder det i dag, eller er det mere ”gak”, som Mette Frederiksen sagde i 2019 – blot få måneder efter, at hun havde indtaget Statsministeriet? Læs følgende, hvis du er tvivl om, hvor du skal sætte din kryds den 1. juni:

Et NEJ til neddrosling af NATO

Ja-siden udnytter kynisk krisestemningen omkring Ukraine og påstår, at det bedste svar på Putins aggression er et JA til et udvidet EU-forsvar – på bekostning af NATO, som er den eneste garant for Danmarks sikkerhed. Virkeligheden er, at det kun er NATO og USA’s atomparaply, der kan forsvare Danmark mod Putin – ikke EU. Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet betyder neddrosling af NATO. Og derfor bør du stemme NEJ den 1. juni.

Et NEJ til EU-forsvar på bekostning af NATO

Et JA den 1. juni vil betyde, at Danmark skal bruge penge, tid, kræfter og mandskab på et nyt og dyrt militærapparat nede i EU. Det er ressourcer, som vil gå fra NATO og vores eget forsømte forsvar. Den tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) har advaret, at flere penge til EU’s forsvar vil få amerikanerne op i det røde felt. ”Det er en rød klud i hovedet på amerikanerne, hvis vi ender med at sende flere penge til et EU-forsvar på bekostning af NATO”. Vil du sætte en stopper for, at NATO’s og det danske forsvars ressourcer udvandes ved at Danmark går ind i et militært EU-samarbejde, bør du stemme NEJ den 1. juni.

Et NEJ til opbygning af EU-hær

USA kræver, at Europa tager mere ansvar for sin egen sikkerhed. Det skal dog ske ved at bruge flere penge på NATO og ikke ved at opbygge et nyt, bekosteligt militærapparat nede i EU. Ingen EU-hær kan levere de samme sikkerhedsgarantier som NATO og USA. Ja-siden siger, at hvis det kommer til en overnational EU-hær, så siger Grundloven, at der skal en folkeafstemning til. Men det kan man ikke regne med, fordi folketingspolitikerne ser stort på Grundloven og begår det ene brud på Grundloven efter det andet. Kort og godt bør du stemme NEJ den 1. juni, fordi forsvarsforbeholdet betyder flere penge til NATO og nul penge til en EU-hær.

Et NEJ til farlige danske missioner i Afrika

Danmark har sendt soldater afsted som støtte til flere militære EU-missioner, som Frankrig har stået bag. Senest i Mali. Folketinget har altså været enigt i såvel mål som midler i de militære operationer, som EU har gennemført. Folketingets begejstrede opbakning til farlige EU-missioner i Afrika er en glidebane, som kun forsvarsforbeholdet kan stoppe. Derfor bør du stemme NEJ den 1. juni.

Et NEJ til at afskaffe vetoretten i EU

Ja-siden bilder danskerne ind, at Danmark fortsat vil have vetoret i EU, selv om EU netop har fremlagt et udspil om at afskaffe lige præcis vetoretten. Hvis vetoretten afskaffes, vil et flertal af EU-lande godt kunne beslutte en ny militærmission under EU-flag mod mindretallets vilje – og dermed mod Danmark vilje. Ved at stemme NEJ den 1. juni kan du forhindre, at EU afskaffer vetoretten og indfører flertalsafgørelser.

Et NEJ til politikernes sjakren med danske tropper

Ja-siden bilder danskerne ind, at selv hvis vetoretten afskaffes, vil Danmark stadig kunne sige nej til at deltage i militære missioner under EU-flag. I praksis vil Danmark, der er ”den lille i klassen”, blive tvunget til at deltage som følge af politisk pres, forhandling eller studehandler bag lukkede døre. Fjerner man forbeholdet, vil de EU-begejstrede danske politikere, der har svært ved at sige nej til Bruxelles, kunne sjakre med danske tropper i EU-sammenhæng. Derfor bør du stemme NEJ den 1. juni.

Et NEJ til mere EU-magt over Danmark

Det kan godt være, at det at sige ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet den 1. juni er et lille skridt, men Danmark risikerer at komme ud på en glidebane og lige pludselig kan vi ikke bestemme mere. Den tidligere forsvarsminister Trine Bramsen har advaret, at det ville være dumt af afskaffe forbeholdet, for man ved ikke, hvad en afskaffelse vil kunne udvikle sig til på den lange bane. ”Og der må jeg bare sige, at vi har set på mange områder i EU, at vi er tiltrådt noget, og lige pludselig har vi ikke stået selv og været herre over de beslutninger, som træffes i Danmark. Og det er jo en reel bekymring. Jeg synes, der er gentagne eksempler på, at det er sket”, sagde Bramsen i en tv-debat i dec. 2020.

Ved at stemme NEJ den 1. juni kan du stoppe glidebanen mod mere EU-magt over Danmark.

Kan du stole på de EU-glade danske politikere?

Kan du stole på statsminister Mette Frederiksen, når hun i dag siger, at Danmark skal være i hjertet af EU og afskaffe forsvarsforbeholdet? Hun har jo et standpunkt til hun får et nyt. Så sent som i 2021 sagde hun: ”Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begrænsning. Hvis man gør Danmarks placering i Europa til et spørgsmål om forbeholdene, så tager man simpelthen fejl. Det er noget, der en gang imellem opstår i Danmark, men det er ikke en diskussion på europæisk plan”.

Det vigtigste spørgsmål, du bør stille dig, er, hvorvidt du vil have mere EU eller ej. Et JA til at afskaffe forbeholdet er et JA til mere EU og mindre dansk selvbestemmelse og suverænitet.

Så hvis du bare er en lille smule bekymret for, at EU udvikler sig til mere end det, som det er i dag, så bør du stemme NEJ til at afskaffe forsvarsforbeholdet. For som skibsreder Mærsk McKinney Møller advarede inden Maastricht-afstemningen i 1992, ”bør Danmark træde varsomt og eftertænksomt. Det tilkommer ikke nuets politikere hastigt og flot at afgive Danmarks århundredgamle suverænitet”.

André Rossmann