I Berlingske skriver den socialdemokratiske debattør, Niels Jespersen, at der skal være plads til islam i Danmark.
”Jeg kan allerede forudse reaktionerne i min indbakke. Halalhippie, landsforrædder osv., men jeg bliver nødt til at spørge alle jer, der raser over ramadansangen. Hvad er alternativet? Der bor omkring 350.000 muslimer i Danmark. De mennesker flytter sig ikke. Dem og deres efterkommere vil være en del af Danmark, indtil solen brænder ud. Er det virkelig planen, at det borgerlige Danmark skal være i permanent opposition til så stor del af befolkningen og dens værdier?”
24NYT: Berlingske lægger med jævne mellemrum sine spalter til debattører, som missionerer for islam. Budskabet er hver gang, at islam i Danmark er fait accompli, og at danskerne ikke har andet alternativ end at vænne sig til deres ”dansk-muslimske samfund”.
Senest opfordrede Venstre-politikeren og den tidligere undervisningsminister, Merete Riisager, sit parti til at ”anvise en fælles national fortælling, der opfattes som nærværende og relevant for arabisk-muslimske danskere såvel som etniske danskere”.
Budskabet hos Niels Jespersen er, at danskerne skal holde op med at opponere mod muslimer, deres efterkommere og deres ramadansange, fordi de 350.000 muslimer flytter sig ikke. Islam er kommet for at blive, konkluderer Jespersen.
Jespersens ræsonnement er missionerende propaganda. For virkeligheden er, at hvis man lukkede for de offentlige kasser 100 pct. fra den ene dag til den anden, vil det få de fleste muslimer til at flytte sig i en fart.
Om muslimerne flytter sig eller ej er op til en politisk beslutning i Folketinget. En sådan beslutning skal man dog ikke regne med, for politikerne har fået øjnene op for, at muslimerne med stemmeret er en attraktiv vælgergruppe, der øges for hvert folketingsvalg. Bare siden 2015 er der kommet til 50.000 flere muslimske stemmeberettigede. Der er stemmer i muslimerne – og derfor har Folketinget ingen interesse i at få muslimerne til at flytte sig.