For nylig trykte Washington Post en selvsmagende og salvelsesfuld kommentar om, at præsident Trumps ”angreb” på pressen var et ”angreb på demokratiet”. Pressen var nemlig en af de vigtigste demokratiske institutioner, og det var derfor tilsyneladende en dødssynd at ”angribe” trykte og elektroniske medier.
Vrøvlet er monumentalt.
I et demokrati står alt til debat, og alt kan kritiseres. At kritisere er ikke det samme som at angribe. Mig bekendt ønsker Trump ikke at forbyde aviser, radio- og TV-stationer.
Pressen er ikke en demokratisk institution på linje med de organer, der er nævnt i forfatningen. Ytringsfrihed er nævnt i forfatningen, og en fri og uafhængig presse er vigtig for ytringsfriheden. Men mange medier har misbrugt deres magt til med alle midler at forsøge at ødelægge den folkevalgte præsident.
Det er altså medierne, der angriber den demokratiske proces – ikke offeret for mediernes hetz.