På Transparency Internationals årlige korruptionsindeks får Danmark altid topkarakterer som verdens mindst korrupte land. I Danmark har vi den selvopfattelse, at vi er for rene til noget så griset og bananstatsagtigt som korruption.
Virkeligheden er, at Danmark er et gennemkorrupt land, men korruptionen holdes under radar af den danske afdeling af Transparency.
Berlingske har for nylig spurgt Natasha Linn Felix, lederen af Trasparency’s danske afdeling, om, hvordan det kan være, at Danmark med alle de skandalesager, der har været i 2018, stadig ligger i toppen af Transparency Internationals årlige måling. ”Vi ved det ikke”, var Natasha Linn Felix’ begavede svar.
Forklaringen er imidlertid meget enkel. Transparency International måler ikke den faktiske korruption i Danmark, men tager udgangspunkt i danske eksperters subjektive rapporter om korruptionsniveauet herhjemme, der har et holdningsmæssigt og propagandistisk filter. Danmark skal jo over for udlandet fremstilles i så positivt lys som muligt.
Korruptionen i Danmark er nu nået samfundets top. I strid med Løkkes hidtidige forklaringer viser interne dokumenter, hvordan det via Løkkefonden og Løkkes søn, Bergur Løkke Rasmussen, er lykkedes Akademikernes korrupte A-kasse at købe sig til direkte adgang til såvel Løkke som partiet Venstre. 50.000 kr. var prisen for, at Løkke ville besøge A-kassen.
Mangle du et festligt indslag til din firmafest, kan du få statsministeren til at optræde for 50.000 kr. God fornøjelse!
André Rossmann