Site icon 24NYT

Er Mette den sikre hånd på rattet?

Kan vælgerne føle sig overbevist om, at en rød regering er ensbetydende med en sikker hånd på rattet, spørger Helle Ib i Børsen.

”Den tidligere efterretningschef Lars Findsens nye bog om forløbet op til og under fængslingen i sagen om læk af statshemmeligheder sætter spørgsmålstegn ved regeringsførelsen.

Bogen har især vakt opsigt på grund af anklage fra Findsen: Nemlig, at regeringen agerede uprofessionelt og usagligt, da det blev besluttet straks at hjemsende FE-chefen og andre ledende medarbejdere efter hård kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Bogen er med til at genåbne et sort kapitel i historien om regeringstoppens ageren i problematiske sager. Netop spørgsmålet om ledelse og tillid er det underliggende tema i valgkampen. Kan vælgerne føle sig overbevist om, at der altid er en sikker – og ikke mindst saglig – hånd på rattet? At der ikke handles i panik og med store skadevirkninger til følge?”

Exit mobile version