Finansminister Nicolai Wammen (S) har præsenteret det såkaldte ”konvergensprogram”, der indeholder en fremskrivning af dansk økonomi. Konvergensprogrammet viser en mere positiv udvikling i de offentlige finanser end i sidste vurdering, og derfor bliver det finanspolitiske råderum frem mod 2030 opjusteret med 16 mia. kroner. De 6 mia. kroner kommer fra afskaffelsen af store bededag og som konsekvens af at den tidligere regerings vinterhjælpspakke var overfinansieret.
I Dansk industri peger man på, at det resterende ekstra råderum på cirka 10 mia. kroner er udløst af en kombination af særligt to faktorer: Tidligere politiske beslutninger om at øge arbejdsudbuddet og i lige så høj grad dansk erhvervslivs fokus på Danmark.
– Dansk økonomi høster nu frugterne af et bomstærkt dansk erhvervsliv. Danske virksomheder satser nemlig på Danmark, vinder ordrer og skaber nye job. De sidste 10-15 år er der hvert år kommet knap 30.000 ekstra medarbejdere i de private virksomheder i gennemsnit. De har drevet samfundet fremad og skabt nye løsninger, som kommer os alle til gode, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
– Derfor skal vi også fremadrettet sikre, at der er arbejdskraft nok i Danmark. Økonomien er bedre, men der er forsat en mangel på hænder, der kalder på reformer af vores samfund.
Det seneste år har dansk erhvervsliv overrasket alle og fået endnu flere med i arbejdsfællesskabet trods historisk usikre tider med krig i Europa, meget høj inflation og galoperende renter. Der er blevet tiltrukket flere internationale medarbejdere og fastholdt flere ældre medarbejdere i arbejde frem for at gå på efterløn.
– Flere i arbejde og færre på efterløn betyder flere skatteindtægter og færre offentlige udgifter og dermed et større råderum, som er skabt af erhvervslivet. Det betyder, at politikerne har fået flere penge til at lave politik for, og skal vi fortsætte den fremgang, skal vi også være sikre på, at erhvervslivet har rammerne til at fortsætte udviklingen, lyder analysen fra DI-direktøren.
Danmark risikerer at blive hægtet af
Han peger på, at fremtidig fremgang og udvikling i dansk erhvervsliv er udfordret af den benhårde globale konkurrence, der det seneste år er spidset til bl.a. med USA’s klimapakke, Inflation Reduction Act (IRA) og stor geopolitisk usikkerhed, hvor lande konkurrer hårdt om medarbejdere, teknologier og vækst i en tid, hvor mange virksomheders forsyningskæder omlægges.
– Hele Europa kan risikere at blive hægtet af den grønne og digitale udvikling, hvis vi ikke nidkært holder øje med vores konkurrencekraft. Amerikanerne giver deres egne grønne virksomheder skatterabatter og tilskud, i Tyskland får de energitunge virksomheder statsstøtte i milliardklassen, og kineserne står på spring i hele verden. Hvis vi skal stå stærkt også i fremtiden, er vi nødt til hele tiden at vurdere dansk konkurrencekraft og hurtigt være i stand til at fjerne barrierer, der bremser virksomhedernes muligheder, herunder også skatter og afgifter, siger Lars Sandahl Sørensen.
– Et eksempel er favorable vilkår for forskning og udvikling, som er blevet helt almindeligt i de lande, vi konkurrerer med. Dette problem er til at løse her og nu.
– En stærk konkurrencekraft er afgørende for dansk økonomi. Og vi har brug for et stærkt erhvervsliv og en stærk økonomi for at gennemføre den grønne omstilling, betale de stigende forsvarsudgifter og for at udvikle vores samfund. Det er ikke bare i erhvervslivets, men i hele Danmarks interesse.