Den særlige uddannelse for flygtninge – Integrationsgrunduddannelsen (IGU) – er et klart billede på en succes. Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og integrationsminister Inger Støjberg i deres fælles debatindlæg i Børsen.
”På nuværende tidspunkt er der indgået over 1.950 IGU-aftaler, og det vidner om, at både virksomheder, kommuner og flygtninge har taget ordninger til sig”, skriver de to ministre. Det er en stigning på 450 IGU-aftaler i forhold til juli 2018, hvor der var indgået 1.500 IGU-kontrakter.
Grunduddannelsen indebærer, at flygtninge ansættes i en praktikstilling i to år i en virksomhed til en elevlignende løn. Der er 20 ugers uddannelse under forløbet.
Flere end hver tredje flygtning stopper i utide eller møder aldrig op på første arbejdsdag på uddannelsen, for de taber penge på at tage et IGU-job. Det ødelægger deres motivation og betyder, at mange falder fra.
Fra kommunerne lyder samstemmende meldingen, at det store frafald skyldes, at rådighedsbeløbet i IGU-forløbet er lavere end på integrationsydelsen. Lønnen er lav i sig selv, og der kan følge transportudgifter med. Det handler også om en tydelig kulturforskel, som flygtningene stiller med, mener kommunerne.
Mange flygtninge ser med andre ord ikke IGU-forløbet som en investering i egen fremtid. De ser på rådighedsbeløbet her og nu og vælger IGU-ordningen fra, fordi den ikke kan betale sig.
Det var ikke just det, der var meningen med den stærkt opreklamerede trepartsaftale mellem arbejdsmarkedets parter, men igen viser den virkelige virkelighed sig mindre ideel end planlagt ved embedsmændenes skriveborde.