Et mirakel på ghettoområdet

Regeringens liste over boligområder, der defineres som ghettoer, er på ét år blevet væsentligt kortere. Antallet af områder på listen er faldet fra 28 sidste år til 15 i år. Det skyldes bl.a. flere beboere i arbejde og færre domme for alvorlige forbrydelser, skriver Berlingske.

Man må sige, at det er et veritabelt mirakel og solstrålehistorie, at det på et år er lykkedes for regeringen at reducere antallet af ghettoområder fra 28 til 15.

Et lignende mirakel har Løkkes regering udrettet i 2017, da de 3 pct. jobparate muslimer på integrationsydelse som følge af trepartsaftalen blev til 73 pct. jobparate muslimer i 2018. Miraklet skyldtes en smart administrativ manøvre, som man i den private sektor ville kalde regnskabspynt eller decideret regnskabsfusk. ”Man får ikke nødvendigvis flere i job ved at flytte ikke-jobparate over i gruppen af jobparate”, lød det dengang fra formanden for Socialrådgiverne, Majbrit Berlau.

Projektchef Gunvor Christensen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) siger til Berlingske, at den markante reduktion i antallet af ghettoområder skyldes en stigning i beskæftigelsen blandt de overvejende muslimske indvandrere og efterkommere.

Hendes påstand er i direkte modstrid med virkeligheden, som er, at den beskedne stigning i antallet af muslimer i ordinært arbejde inden pandemien ikke hang sammen med en vellykket integration, men skyldtes ganske enkelt den økonomiske højkonjunktur.

Men nu er integrationsmiraklet slut. Coronakrisen og de hårde økonomiske realiteter har sparket migranternes erhvervsfrekvens årtier tilbage. Mange med muslimsk baggrund, der måtte have fundet beskæftigelse under højkonjunkturen, bliver fyret i disse uger og måneder. Indvandrere er nemlig de sidste, der bliver hyret, og de første, der bliver fyret. Det bekræfter bl.a. en helt ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

P.t. foreligger der heller ikke nogen forklaring på, hvorfor andelen af ghettobeboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er faldet.

Det indtryk får man som borger ikke, når man læser de daglige presseberetninger om etniske flok- og territoriedannelser, utilpassede unge, der med chikane, trusler og vold spreder frygt i hele bebyggelser og bydele rundt om i landet, æresdrab, bandekrige, gruppevoldtægter, likvideringer på åben gade, skyderier, bombesprængninger, bilafbrændinger, stenkast fra broer over motorveje, skyderier, visitationszoner, åbenlyse tyverier fra supermarkeder, øget socialt bedrageri, ”fornedringsrøverier”, hvor unge ofte udsættes for ydmygende overgreb – listen er lang.

Der er således overvejende sandsynlighed for, at regeringens mirakel på ghettoområdet skyldes kreativt regnskabsbogholderi og ikke en vellykket integration.

André Rossmann