Et overvældende flertal af politikere, der repræsenterer henholdsvis EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og EU-Rådet, har netop vedtaget et dokument, som vil betyde gennemgribende forandringer i EU, hvis det bliver gennemført.
Dokumentet udgør et katalog af 300 forslag til at reformere EU og tager afsæt i ”konferencen for Europas fremtid”, som blev nedsat i 2019, og som skulle indsamle indspark fra EU’s borgere til, hvordan EU bør se ud i fremtiden. Det var især de store grupper i EU-Parlamentet, der stemte ja til de fleste reformforslag.
Et centralt reformforslag i bemeldte dokument går ud på at afskaffe enstemmighedsreglen i udenrigs- og forsvarspolitikken og dermed fjerne de små EU-landes vetoret mod evt. forsøg på at opnå en dybere politisk integration i EU.
På det sikkerheds- og forsvarspolitiske område foreslår dokumentet at ”styrke EU’s fælles sikkerhed” gennem ”dets fælles væbnede styrker”. Det lyder unægtelig som et skridt mod et tættere og stærkere forsvarspolitisk samarbejde i EU og en decideret EU-hær.
Selv om de danske politikere påstår, at afstemningen om forsvarsforbeholdet er symbolsk, kan der ikke være tvivl om, at et ja den 1. juni kan få meget store konsekvenser, fordi udviklingen på dette område går meget hurtigt og kan gå i en meget vidtgående retning.
Forslaget om at etablere ”Fælles Væbnede Styrker” viser, at der i EU findes meget stærke føderalistiske kræfter, der vil gå meget langt for at etablere en overstatslig union med yderligere føderalisme, politisk integration og suverænitetsafgivelse samt en EU-hær.
André Rossmann