EU-aftalen om fælles låntagning og genopretningsfondens store overførsler til de mest kriseramte stater er klare skridt i en føderal retning, skriver økonomisk kommentator Jens Lundsgaard i Børsen.
Klima er et andet felt, hvor der sker en føderal udvikling i EU. Klimaudfordringen er global, men FN har svært ved at levere forpligtende aftaler. Det kan EU derimod.
Realiteten er, at vi over for klimatruslen begynder at se Europa agere som føderation med samme handlekraft, som Amerikas Forenede Stater altid har haft over for sikkerhedstrusler.
I EU-Parlamentet hæfter Søren Gade (V) sig ved, at føderalisterne over en bred kam har jublet over aftalen, der da også umiddelbart synes at gå i retning af en dybere politisk og økonomisk integration mellem medlemslandene i EU-samarbejdet.
EU er på vej til at blive en “stadig tættere union” – Romtraktatens erklærede mål.
Det er et nybrud, der færreste havde forudset blot få uger før, og et varsel til Danmark og andre lande om, hvilken vej vinden blæser.