En international læseundersøgelse har i alle lande undersøgt, hvordan indvandrerbørn klarer sig sammenlignet med den oprindelige befolkning. Konkret har man opdelt børnene efter sproget i hjemmet. En skillelinje, som ifølge rapportens resultater viser sig at være afgørende for børnenes læseevner i fjerde klasse, skriver Berlingske.
”De børn i Sverige, der kommer fra hjem, hvor der altid tales svensk, klarer sig langt bedre i læsetesten end børn, der kommer fra hjem, hvor det ikke er tilfældet. Samme mønster gør sig gældende i de fleste europæiske lande, herunder Danmark.
Andelen af børn, som ikke altid taler svensk derhjemme, er vokset voldsomt mellem 2016 og 2021. I dag er det kun 53 pct. af børnene i fjerde klasse, der altid taler svensk derhjemme. I Danmark er det tilsvarende tal 63 pct.
Sverige er forandret for altid. Problemerne i uddannelsessystemet er et varsel om, hvad der er i vente på sigt. Når man importerer en masse mennesker fra den tredje verden, følger problemerne fra den tredje verden med. I fremtiden vil det svenske samfund være splittet mellem et mindretal af svenskere og en stor etnisk underklasse med indvandrerbaggrund. Og fattigdommen vil være langt mere udbredt”.