I folkeafstemningen om euroforbeholdet i 2000 stemte et flertal på 53,2 pct. af vælgerne nej til den fælleseuropæiske mønt, mens 46,8 stemte for. Vælgerne var også lige så delte til folkeafstemningen om retsforbeholdet 15 år senere, skriver Berlingske.
”Politikere og kommentatorer overvurderer betydningen af kampagnen og hele debatten op til en folkeafstemning om afskaffelse af retsforbeholdet. Debatten ændrer ikke ved folks grundlæggende EU-holdninger.
Danskerne skal 1. juni for tredje gang stemme om et EU-forbehold. To gange tidligere er det endt med et nej, selvom flest vælgere tidligere havde talt for et ja i meningsmålingerne.
Det er danskernes grundlæggende holdninger til EU – og især, hvorvidt de ønsker mere union – der først og fremmest er udslagsgivende for deres stemme. Og danskernes grundlæggende EU-holdninger ser ikke ud til at have flyttet sig i den seneste tid”.