EU vil ikke afsætte penge i budgettet til at finansiere fysiske barrierer ved unionens ydre grænser, skriver Børsen.
”Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde efter et EU-topmøde om migration fredag.
EU-midler vil ikke betale for ’pigtråd og mure’, siger von der Leyen. Og det har hun påpeget over for medlemslandenes stats- og regeringschefer.
Flere lande, heriblandt Danmark, mener, at EU-Kommissionen bør finansiere fysiske barrierer for at undgå illegale migranter. Men det bliver der altså ikke noget af, så længe von der Leyen er ved roret”.