De Grønne i Tyskland er anti-Rusland- og Kina, pro-EU, modstandere af Nord Stream 2-projektet samt tilhængere af at fjerne den tyske Schuldenbremse eller ”gældsbremse”, som udgør grundlaget for Tysklands meget stramme finanspolitik. Derfor kan vi meget vel vågne op til et politisk ryk mod venstre i både Tyskland og Europa den 27. september, når valget er ovre, skriver Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank, i Berlingske.
”Udviklingen tager afsæt i gode intentioner, men bagsiden af medaljen er, at den private sektors størrelse og rolle i økonomien uvægerligt fortrænges.
Mens økonomisk vækst og udvikling tidligere var drevet af den private sektor, vil de nye politiske prioriteter forandre Europa, som vi kender det.
I stedet for et Europa på vej mod en lysere fremtid vil Adam Smiths usynlige hånd blive erstattet med en alt for stor offentlig sektor og bureaukrati i EU, der i tiltagende grad begynder at ligne den faldefærdige, sovjetiske planøkonomi”.