EU-eliten har i efterhånden lang tid talt varmt om industripolitik. Men selvom industripolitik virker politisk attraktiv, er den fra en fagøkonomisk vinkel en uhyggeligt dårlig idé. Når EU-Kommissionen og selv den danske regering begynder at tale om mere statsstøtte og aktiv styring af industri, ringer de økonomiske alarmklokker, skriver prof. Christian Bjørnskov i Børsen.
”Det er påfaldende, at industripolitik synes at være tilbage på agendaen, på samme tid som ny forskning endnu en gang afslører, hvor skadelig den er. Forskerne finder nemlig stadig, at den meget dyre indsats som aktiv industripolitik er hverken har nogen positiv påvirkning på produktivitet eller profitabilitet.
Grunden til, at industripolitik aldrig virker, har været forstået i et halvt århundrede. For at industripolitik kan virke, må politikere og embedsværket vide, præcist hvor de fremtidige fremskridt kommer til at ske. Man erstatter dermed en trial-and-error proces, hvor tusinder af ting afprøves af tusinder af virksomheder med politisk styring, der kræver profetiske evner.
At tro, at politikere har de evner, og at processen ikke af skævvrides særinteresser, er enten arrogance eller uvidenhed på højeste plan”.