Europa, der præges af svage regeringer og politisk lammelse, bør dreje debatten bort fra en debat om Trump og over mod, hvad det egentlig er for nogle svar, europæerne selv har på deres problemer, skriver Berlingske.
”Der er brug for politisk styrke i de store EU-lande til at skabe kraft bag Draghi-rapporten og dens opskrift på at genskabe økonomisk dynamik og fremgang i Europa. Frankrig er præget af politisk ustabilitet, og de enorme fyringsrunder i den tyske bilindustri understreger Tysklands vanskeligheder ved at få økonomien i gang.
Det er urovækkende, at Tyskland måske vil være politisk handlingslammet i månedsvis og samtidig er økonomisk svækket, når Europa burde være optaget af at håndtere den nye præsident Trump, krigen i Ukraine, sin egen sikkerhed og den manglende økonomiske dynamik i Europa”.