Europa-Kommissionen foreslog i september 2018, at EU’s agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex, skulle vokse fra 1.300 til 10.000 mand i 2020. Da EU-landene nåede til enighed i marts 2019, stod det klart, at Frontex kan først i 2027 komme op på de ønskede 10.000 mand. Det skriver Berlingske.
Forsinkelsen skyldes, at en række medlemsstater – såsom Grækenland og Italien – er utrygge ved at overlade dele af grænsekontrollen til EU. Dertil kommer, at EU-landene havde vanskeligt ved at blive enige om at afsætte de nødvendige penge her og nu. Endelig hører det med, at flere medlemsstater meldte ud, at de ikke kan uddanne grænsevagter så hurtigt.
Ifølge kommissionen bevirker forsinkelsen, at EU kan få svært ved at beskytte de eksterne grænser, hvis EU på ny rammes af flygtningestrømme. Samme toner lyder fra Dominik Bartsch, leder af FNs flygtningeorganisation, UNCHR, i Berlin. ”Helt grundlæggende er EU ikke godt nok forberedt på nye flygtningebevægelser, da landene ikke trækker på samme hammel”, siger Bartsch til avisen Tagesspiegel.
OBS: Læs og del gerne nyheden fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil.