De polske og ungarske velfærdssystemer knager og brager i fugerne under byrden af de 1,5 millioner ukrainske flygtninge, der er væltet ind over grænserne efter den russiske invasion. Begge lande har hjælpsomt og barmhjertigt slået portene op for de krigsramte skarer og forsøger nu efter bedste evne at hjælpe flygtningene til en ny tilværelse. Polen har indtil nu modtaget godt en million flygtninge og Ungarn mere end 400 000. Begge lande har levet op til kristne værdier om næstekærlighed og omsorg for mennesker i nød, sådan som Jesus så rammende beskrev det i lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Polen og Ungarn var i 50 år besat og tyranniseret af nazistiske og russiske fascister. Kristendommens tro, kultur og tradition var den redningsplanke, der bragte polakkerne og ungarerne gennem en menneskealders brutal undertrykkelse, og der er således ikke noget at sige til, at de to landes styreformer bygger på netop et kristent livsgrundlag. Altså det, moderne europæere betragter som reaktionært og primitivt.
Dette har givet en del rivninger med EU-kommissionen, som mener, at hverken Polen eller Ungarn lever op til EU’s værdier, hvad disse så end kan være. Hverken Polen eller Ungarn ønsker masseindvandring af migranter fra islamiske kultursamfund, fordi de har indset, at netop denne gruppe pure nægter at integrere sig i de europæiske demokratiske retsstater. Islam vil gerne have velfærden, men ikke folkestyret. Japan har sat et totalt stop for islamisk indvandring med den åbenhjertige begrundelse, at islam ligger så langt fra japansk kultur og livsstil, at en sameksistens er umulig. Det er også holdningen i Ungarn, som til EU’s forbitrelse har rejst et hegn om nationen, der sikrer kontrol med grænserne. I virkeligheden er europæerne taknemmelige over, at Viktor Orban har sikret os mod folkevandringerne fra islamiske lande, men det er jo ikke noget, man kan tale om i dannede kredse.
Næste raserianfald fra EU-kommissionen blev udløst af en ungarsk lov fra juli 2021, der forbyder promovering og indoktrinering af kønsalternative identiteter over for børn og unge under 18 år. Regnbuebevægelsens stormtropper gik totalt bananas, og fordømmelserne haglede ned over Orban og hans konservative Fidesz-parti. Orban blev skældt heftigt ud i stereo med Von Leyen i det ene øre og Mette Frederiksen i det andet. Bedre blev det jo ikke, da Ungarn ikke tillader bøsseægteskaber eller at homoseksuelle par adopterer børn. Det er naturligvis en kollision mellem moderne, anti-borgerlige strømninger og konservative, kristelige værdier. Men så er det vel heller ikke værre. Vi må lære at acceptere, at Polen og Ungarn lever efter et andet værdisæt end det moderne og politisk korrekte EU-univers. I 2010 kunne bøsser hverken blive gift eller adoptere i det avancerede danske velfærdssamfund. Det var der ingen, der havde ondt af, men tiderne skifter og vi med dem.
Ungarn har til gengæld rendyrket sin kærlighed til kernefamilien. Landet bruger 6,2 procent af sit BNP på familievelfærd, hvilket er det dobbelte af OECD-gennemsnittet. Gravide hustruer kan få udbetalt et lavtforrentet ’babylån’, der bortfalder, når hun får sit tredje barn. Der udbetales særlig boligstøtte til familier med mindst tre børn. Men nu har EU fået nok og har valgt at svinge flodhestepisken netop, hvor Polen og Ungarn er presset af flygtningestrømmen. For få dage siden vedtog EU-parlamentet efter årelang Ungarn-mobning og efter indstilling fra Kommissionen sanktioner mod Polen og Ungarn, der nu spærres ude fra at modtage lån som kompensation for Covid-pandemiens skader. De to landes ubegrænsede hjælpsomhed og omsorg til de ukrainske flygtninge straffes med sanktioner, som om de var allierede med Putin. Oven i købet mens de er økonomisk i knæ på grund af flygtningestrømmen. Og så ligger der en klar besked fra EU til den ungarske befolkning, der skal til valg om tre uger: ”Genvælger i Orban, er pengekassen smækket i!”.
I årtier har danske regeringer knaldet hælene sammen og holdt kæft trit og retning over for magthaverne i Bruxelles. Polen og Ungarn har nu vist os konsekvenserne af at vige ud af sporet. Vi andre skal nok huske det den 1. juni.