EU-kritik af korruptionen i dansk politik

EU’s korruptionsvagthund, Greco, har i flere omgange anbefalet, at Danmark øger gennemsigtigheden omkring partistøtte, herunder indføre forbud mod anonyme donationer, men Danmark har ikke fulgt Greco’s anbefalinger, oplyser Berlingske.

Mens Greco ønsker et forbud mod anonyme bidrag til enkeltpersoner, har politikerne i Danmark besluttet, at kun identiteten på bidragydere, der giver over 21.900 kroner, skal offentliggøres. Man kan i Danmark heller ikke få oplyst størrelsen på donationen – kun at den er på mere end 21.900 kr.

Reglerne om partistøtte omgås flittigt, bl.a. ved at dele donationer i mindre portioner, hvilket skandalen omkring den tidligere Venstre-politiker Britt Bager er et skoleeksempel på.

Britt Bager, som i sin tid blev valgt for Venstre i Region Midtjylland, har i 2015 modtaget en donation på 100.000 kr. til sin valgkamp. Pengene blev doneret af fem virksomheder med samme anonyme ejer. Hver virksomhed har doneret 20.000 kr., som er bagatelgrænsen, hvor man ifølge loven ikke har pligt til at oplyse identiteten på bidragsyderen.

Britt Bager har altså lavet en smart finte i strid med ånden i loven om partistøtte, hvor donationerne er blevet spredt over flere selskaber for at holde donoren anonym.

Juraprofessor Morten Brobergs kommentar til sagen var, at ”denne praksis indebærer overtrædelse af loven”.

Britt Bager blev efterfølgende anmeldt for at overtræde lov om partistøtte, men Statsadvokaten i Viborg har besluttet at indstille efterforskningen, fordi indberetningspligten i 2015 påhvilede partiet og ikke den politiske kandidat. Hun blev altså frikendt på en teknikalitet.

Reglerne for partistøtte omgås også gennem brug af såkaldte erhvervsklubber og støtteforeninger, som samler penge ind fra donorer, hvorefter pengene sendes til politikeren, der kun behøver at oplyse det intetsigende navn på klubben eller foreningen – ikke de reelle bidragydere.

Selv om mørklægning af privat partistøtte skaber korruption, tyder alt på, at også denne gang bliver EU’s kritik mødt af en mur af tavshed fra folketingspolitikerne.

André Rossmann