Det er godt, at Kina investerer stort i den grønne omstilling, men EU er nødt til at sikre, at Kina ikke via statsstøtte udkonkurrerer europæiske virksomheder. EU-landene er imidlertid uenige om, hvordan man skal håndtere de kinesiske subsidier, skriver Niels Fuglsang, der er medlem af Europa-Parlamentet (S), i Berlingske.
”Problemet er, at nogle EU-lande er begyndt at vakle. For et par uger siden var den spanske premierminister på besøg i Kina. Og efter ellers at have været med til at bakke op om indførelsen af toldafgiften for blot et par måneder siden, så advarer Spanien nu om risikoen for en handelskrig med Kina.
Hvorfor? Fordi Kina truer med at lægge told på spansk svinekød og aflyse investeringer i spansk brint. Hvis Kina kan true enkelte lande til at blokere for fælles beslutninger i EU på den måde, så er vi for alvor i problemer”.