Site icon 24NYT

EU-landene uenige om brug af energi som sanktionsvåben

EU’s russiske energiafhængighed og spørgsmålet om olie og gas som et sanktionsvåben ventes at komme på dagsordenen på et topmøde blandt EU’s regeringsledere senere på ugen, skriver Berlingske.

”Tyskland har indtil nu været kraftigt imod at bruge energi som et våben. Den 20. marts indgik Tyskland en langsigtet aftale om leverancer af flydende gas med Qatar. Aftalen er kommet i stand som en del af en rundtur til de arabiske golfstater i jagten på alternativer til den russiske naturgas, som især Tyskland er stærkt afhængig af.

I Tyskland har aftalen ført til en debat i blandt andet erhvervsavisen Handelsblatt om dilemmaet i at skifte afhængigheden af russisk gas og olie ud med afhængighed af gas og olie fra lande, hvor der foregår overtrædelser af menneskerettighederne”.

Exit mobile version