EU magtesløs over for Ungarn og Polen

Værdikampene i EU er på fuldt blus. EU kritiserer både Ungarn og Polen for at have vedtaget lovgivning og værdipolitiske normer, der er i strid med fællesskabsreglerne, men unionen er magtesløs, og derfor får Polens og Ungarns kurs ingen konsekvenser for de to lande, siger EU-professor Marlene Wind til Berlingske.

’EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er skrap i replikken og kritiserer Ungarn, men ser man på konkrete aktioner fra hendes side, er der meget lidt af det. Hun går ikke skridtet videre end at kritisere. Det er det, der frustrerer andre – at det ingen konsekvenser har, at Orbán foretager sig det, han gør’, forklarer Marlene Wind.

Ursula von der Leyen blev bl.a. valgt til kommissionsformand, fordi Ungarn og Polen støttede hende. Flere andre landes førstevalg, den hollandske politiker Frans Timmermans, blev vraget, netop fordi det var forventningen fra Ungarns og Polens side, at Ursula von der Leyen formentlig ikke ville forfølge brud på fællesskabsreglerne så ihærdigt som Timmermans”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)