Site icon 24NYT

EU retter ind og følger Trump

BDI, den tyske pendant til Dansk Industri, har netop besluttet at lægge sig tæt op ad Donald Trumps aggressive linje over for Kina, skriver Børsen.

BDI kræver, at EU-Kommissionen står i spidsen for en fælles front i EU mod Kinas “koordinerede” fremmarch fra statskontrollerede virksomheder i “systemisk konkurrence” mod de liberale markedsøkonomier i Vesten. BDI angriber også Kinas omdiskuterede projekt, One Belt One Road, og kræver et modspil fra EU.

I sit direkte angreb på Kina anvender BDI samme sprogbrug om Kinas statskontrollerede økonomi som Trumps administration.

I Dansk Industri, som dagligt anklager Trump for isolationisme og protektionisme, støtter man modvilligt den nyfundne hårde tyske linje over for Kina.

Man holder traditionen tro lav profil, idet man nærer frygt for, at det kan få konsekvenser for dansk eksport, hvis man er for direkte i sin kritik af Kina.

Exit mobile version