EU-strid om Ukraines NATO-medlemskab

Frankrig vil gerne hurtigt anvise Ukraine en vej ind i Nato. Men så langt vil Tyskland ikke gå, skriver Børsen.

”Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, vil have Nato-landene til give Ukraine ’håndgribelige, troværdige sikkerhedsgarantier’ og ønsker, at man på Nato-topmødet 11. og 12. juli i Vilnius giver Ukraine en klar anvisning om vejen ind i forsvarsalliancen.

Mens Annalena Baerbock, Tysklands udenrigsminister, siger, at uanset, at Nato fortsat er åben for udvidelse, så er ’det klart, at vi ikke kan tale om at acceptere nye medlemmer, der er midt i en krig’.

Den fransk-tyske uenighed udstilles på en dag, hvor Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, samtidigt i Moldovas hovedstad, Chisinau, efterlyser ’konkrete sikkerhedsgarantier’ fra det internationale samfund”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)