Både EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, plæderede i mandags for en ændring af EU-traktaten, der bl.a. vil føre til, at beslutninger om den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik ikke længere skal træffes i enstemmighed, men i stedet med kvalificeret flertal.
“Der er områder, hvor beslutninger i enstemmighed ikke længere giver mening. EU skal spille en større rolle på sundhed og forsvar. Og ja, hvis der er behov for traktatændringer, så må vi gennemføre dem,” sagde Ursula von der Leyen til klapsalver i EU-Parlamentet i Strasbourg.
Den bekymrende udmelding fra EU-toppen umiddelbart før den danske folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet skaber frygt for, at nej-sidens værste mareridt på sigt kan blive til virkelighed.
Danskerne kan med andre ord ikke være sikre på, hvad de siger ja til, hvis forbeholdet afskaffes. For når EU-toppen, den franske præsident og den tyske forbundskansler åbent giver udtryk for deres ambitioner på sikkerheds- og forsvarsområdet, så betyder det, at der er igangsat en proces, som på sigt skal føre til, at disse ambitioner en dag bliver en realitet.
Det centrale og afgørende argument for ja-siden har været og fortsat er, at Danmark vinder indflydelse og retten til at sige nej, hvis vi ophæver forsvarsforbeholdet.
Men nu er det officielt, at EU-toppen med Macron og von der Leyen i spidsen pønser på at gå meget længere end det, danskerne stemmer om den 1. juni.
Det siger sig selv, at en traktatændring i EU ikke kan undgå at ske på bekostning af de enkelte lande, der ikke længere vil kunne nedlægge veto på udvalgte områder som f.eks. forsvar. Især de mindre EU-lande som Danmark.
Skulle det ende med, at forsvars- og sikkerhedspolitiske beslutninger træffes ved flertalsbeslutninger, så vil der kunne træffes beslutninger hen over hovedet på Danmark.
Man må sige, at EU-toppen med deres forslag om kvalificerede flertalsvedtagelser på forsvarsområdet har smadret ja-sidens argumentation for at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Ja-siden har nemlig slået ned på, at Danmark vil have vetoret over for nye militære missioner, som Danmark ikke ønsker at deltage i. Denne vetoret vil imidlertid forsvinde, hvis beslutningerne i stedet træffes med kvalificeret flertal.
Hvorom alting er: Forsvarsforbeholdet indebærer ingen begrænsninger for Danmark.
For som Mette Frederiksen sagde i oktober 2021: ”Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begrænsning. Hvis man gør Danmarks placering i Europa til et spørgsmål om forbeholdene, så tager man simpelthen fejl. Det er noget, der en gang imellem opstår i Danmark, men det er ikke en diskussion på europæisk plan”. Så er det sagt.
André Rossmann